Konklusion
UK er et stort, modent og kulturelt lettilgængeligt nærmarked, hvor der er en lang historisk tradition for danske landbrugsvarer.
Yderligere står UK over for en strukturforandring af deres landbrug, som både er markedsdrevet af nye kundekrav og af en politisk dagsorden om både grøn omstilling og klimaneutralitet via ”public money for public goods”. Regeringen ønsker samtidig også en større selvforsyningsgrad og bedre indkomst- og udviklingsmuligheder på landet.
Med en aldrende generation af landmænd og udsigt til faldende jordpriser, er der samlet set et stort og aktuelt behov for modernisering af landbruget og investeringer i både teknologi, kompetencer og arbejdsprocesser.
Dansk landbrug og dansk fødevareproduktion har masser at byde på i den proces. At producere mere med mindre er der talrige danske eksempler på, og Danmark har en internationaliseret og konkurrencedygtig agroindustri.
På den baggrund er det ambassadens vurdering, at der er gode kommercielle muligheder for dansk agroindustri i UK for at fortsætte den vækst, der har været i de seneste år. Også efter Brexit og Covid19. Faktisk må det være konklusionen, at Brexit og Covid19, uagtet at de medfører et tilbageslag og øgede udfordringer for den økonomiske vækst i UK, accentuerer behovet for investeringer og innovation i britisk landbrug.
Dansk Agroindustri bør være en foretrukket partner i den omstilling, der allerede er i gang og som vil tage yderligere fart.
Anbefalinger
Som det fremgår af ovenstående, og som det er dokumenteret i Deloittes analyse af forretningspotentialer, så er der generelt at godt potentiale på tværs af hele værdikæden for danske løsninger. Deloittes analyse: ”Potentials for Danish agri-and food-tech solutions in the British market” (vedlagt som bilag) dykker ned i tre områder, hvor potentialet er særligt stort. Det drejer sig nærmere bestemt om præcisionslandbrug, foderudnyttelse og fodringssystemer og gylle- og affaldshåndtering.
Vores anbefalinger til virksomheder, der gerne vil arbejde med mulighederne, er: