Landefakta Cambodja

Siden Vietnam drev Khmer Rouge ud af Phnom Penh og dermed banede vej for indsættelsen af en ny regering i 1979, har partiet Cambodia’s People’s Party (CPP) haft den dominerende politiske magt i Cambodja. CPP’s politiske leder, Hun Sen, blev indledningsvist indsat som udenrigsminister, men blev i 1985 udpeget som premierminister, og er dermed en af verdens længst siddende regeringsledere.

Hun Sen er i stigende grad blevet kritiseret for sin autoritære regeringsførelse og for at lede en regering præget af korruption og menneskerettighedskrænkelser, men har trods kritikken ingen ambitioner om at forlade politik.

Det primære oppositionsparti er Cambodia’s National Rescue Party (CNRP), som er ledet af Kem Sokha. Partiet har stigende opbakning – især blandt den yngre del af befolkningen. CNRP er blevet kritiseret for ikke at have en reel politisk vision for Cambodja ud over at ville ende CPP’s magtmonopol. CNRP er desuden blevet kritiseret for sin anvendelse af skarp anti-vietnamesisk retorik.

Det sidste parlamentsvalg blev afholdt i 2013, hvor CPP fik den hidtil snævreste valgsejr med 55 pct. af mandaterne. CNRP anerkendte i første omgang ikke valgresultatet pga. anklager om valgsvindel, og perioden efter valget var præget af demonstrationer, hvor CNRP, andre regeringskritikere og tekstilarbejdere gik sammen og demonstrerede mod regeringen. I sidste ende førte dette til voldelige sammenstød med myndighederne, og der blev indført et forbud mod demonstrationer, hvilket lagde låg på de politiske uroligheder.

Det næste parlamentsvalg skal afholdes i 2018. Der er i juni 2017 afholdt kommunalvalg, hvor CPP fik 50,8 pct. af stemmerne, mens 43,8 pct. af stemmerne gik til CNRP. Dog har CPP flertal i 1.156 ud af landets 1.646 kommuner.  Både CPP og CNRP har fortolket resultatet af kommunalvalget som en sejr. CPP argumenterer for, at de fortsat har flertal i langt de fleste kommuner, mens CNRP fokuserer på deres massive fremgang siden sidste kommunalvalg i 2012, hvor partiet dog var opdelt i to separate partier.

Menneskerettighedssituationen i Cambodja er fortsat problematisk. Begrænsninger af politiske rettigheder er især rettet mod oppositionsmedlemmer, politiske aktivister og journalister, og der er adskillige eksempler på, at lovændringer og kontrol med retssystemet anvendes til at udelukke kritiske stemmer fra politik. 

Derudover er manglen på landrettigheder udtalt, idet en stor del af Cambodjas landbefolkning oplever at blive fordrevet fra den jord, de har opdyrket. I byerne kæmper tekstilarbejdere for bedre løn- og arbejdsforhold samt organisering i fagforeninger. Denne kamp tilspidser til tider i voldelige konflikter mellem arbejdsgivere og arbejdstagere og har ført til voldelige demonstrationer, som i enkelte tilfælde har medført dødsfald.

Cambodja har for øjeblikket en af verdens højeste vækstrater. De seneste årtier har vækstraterne været mellem 5 og 12 pct., og siden 2010 har de ligget på omkring 7 pct. om året. Væksten skyldes især udbygning af tekstilindustrien, der står for næsten 80 pct. af Cambodjas samlede eksport. Derudover er der sket en markant udvikling inden for byggesektoren, landbrug og turisme, hvor antallet af internationale turister er mere end tidoblet i perioden 2000-2016. Cambodja må dog fortsat betegnes som et landbrugssamfund med 67 pct. af befolkningen beskæftiget i landbrugsproduktion.

På trods af landets høje vækstrater, er Cambodja fortsat et af Asiens fattigste lande, og det anslås, at ca. 22 pct. af Cambodjas befolkning lever under FN’s fattigdomsgrænse på 3,1 US dollars om dagen. Stabil økonomisk vækst har i en lang årrække været udfordret af høje korruptionsrater, lav kvalitet i uddannelse, store indkomstforskelle, utilstrækkelig infrastruktur og ringe jobmuligheder.

Igennem højvækstårene er en ny kategori af familieejede små og mellemstore virksomheder vokset frem. Mange virksomhedsstifteres børn er uddannet på universiteter i udlandet og vender tilbage og tilfører virksomhederne både teknologi og dynamik. Dette lag af moderne forretningsfolk kan i de kommende år og årtier komme til at spille en vigtig rolle for landets udvikling både økonomisk og politisk.

Cambodja undergik massive ødelæggelser under Vietnamkrigen, idet grænseprovinserne mod Vietnam blev anvendt som forsyningslinjer og baser for den sydvietnamesiske befrielsesbevægelse med støtte fra de amerikanske styrker. Op mod 100.000 cambodjanere mistede livet under intense bombardementer, og krigens kaos affødte støtte til den voksende guerillabevægelse Khmer Rouge (De Røde Khmerer), der ville afsætte den amerikansk støttede militærregering i Cambodja. Den 17. april 1975 indtog Khmer Rouge hovedstaden Phnom Penh under ledelse af Pol Pot og drev befolkningen ud af byen.

Fra 1975-1979 forsøgte Khmer Rouge at omdanne Cambodja til et kommunistisk bondesamfund baseret på risproduktion. Privat ejendomsret blev afskaffet, og staten bestemte alle individets livsforhold. Typisk arbejdede folk 12 timer om dagen på trods af massiv underernæring. Det brutale styre anvendte tortur og henrettelser i stor stil, og især veluddannede personer, etniske minoriteter og personer, der blev anklaget for forræderi, var et mål. Op mod 2 mio. mennesker mistede livet under Khmer Rouges styre – dels pga. sult og sygdom og dels pga. brutale henrettelser, hvilket de mange ”killing fields” i landet vidner om.

Der foregår for øjeblikket et retsopgør med henblik på at sikre retfærdighed for ofre og pårørende, om end retsopgøret kun beskæftiger sig med meget højstående medlemmer af Khmer Rouge. Retsopgøret foregår i en hybriddomstol oprettet af den cambodjanske regering og FN i samarbejde, og domstolen består af cambodjanske såvel som internationale dommere.

Cambodjas udenrigspolitik er overvejende set orienteret imod Kina både i forhold til økonomisk politik og sikkerhedspolitik. Af historiske årsager er Cambodja særligt optaget af at opretholde sikkerhed og uafhængighed fra Vietnam, og Kina opfattes som afgørende for at sikre dette. På det økonomiske område er Kina både en central investor og handelspartner, ligesom Kina er den største donor af bilateral udviklingshjælp.

Cambodja har været medlem af ASEAN siden 1999 og er dermed det nyeste medlem af organisationen. Samtidig er Cambodja det medlemsland, der er tættest allieret med Kina, hvilket ind imellem har betydet, at Cambodja har spillet en stor rolle i ASEAN’s samlede, konsensusbaserede politik. Det ses senest ved, at Cambodja har medvirket som stopklods for kritiske ASEAN-udmeldinger angående konflikten i det Sydkinesiske Hav.

Forholdet mellem Cambodja og Thailand er præget af en grænsestrid, der især omhandler ejerskabet over Preah Vihear templet. Konflikten eskalerede i en diplomatisk krise i 2008, som i 2011 kulminerede i et militært sammenstød, hvor 28 mennesker mistede livet. Efter militærkuppet i Thailand i 2014 er der dog sket en forbedring i forholdet mellem de to nabolande.

Danmarks udviklingssamarbejde med Cambodja blev indledt i 1997 og varede indtil 2013. I denne periode udgjorde Danmarks udviklingsbistand til Cambodja ca. 700 mio. kr. Fokus for udviklingssamarbejdet har været på miljø- og naturressourceforvaltning, som også har haft et sigte på fattigdomsbekæmpelse. Derudover har udviklingssamarbejdet fokuseret på fremme af demokrati, menneskerettigheder og god regeringsførelse og har i den forbindelse orienteret sig i mod reformer af retsvæsenet, korruptionsbekæmpelse samt overvågning og undervisning i menneskerettigheder.

På trods af at Danmarks udviklingssamarbejde med Cambodja er udfaset, er der i dag to danske NGO’er, Danmission og DanChurchAid, som med støtte fra Danida fortsat udfører udviklingsarbejde i Cambodja.

Klik her for yderligere information om Danmarks udviklingssamarbejde med Cambodja.