Er du født i udlandet, og har du aldrig boet i Danmark, skal du søge om at bevare dit danske statsborgerskab, før du er fyldt 22 år.
Hvornår skal ansøgningen indgives?
Sagsbehandlingstiden i sager om bevis for og bevarelse af dansk statsborgerskab er på nuværende tidspunkt 10-12 måneder regnet fra ansøgningens modtagelse i ministeriet. Grundet den aktuelle sagsbehandlingstid anbefales det derfor, at ansøgningen indgives, når ansøger er fyldt 21 år.
Hvis der er tale om en sag af hastende karakter, bedes der redegøres for dette i et følgebrev, og ministeriet vil herefter tage stilling til, om ansøgningen kan hastebehandles.
Hvor skal ansøgningen indgives?
Ansøgning om bevarelse af dansk statsborgerskab kan indgives direkte til Udlændinge- og integrationsministeriet eller til den nærmeste danske repræsentation (ambassade eller konsulat). Ved indlevering af ansøgning til en dansk repræsentation betales et gebyr. Se venligst gebyrlisten her.
Tidsbestilling er obligatorisk. For at booke tid klik her.
Ved ansøgning om bevarelse af dansk statsborgerskab betales et gebyr på DKK 1.200 til Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Yderligere information og ansøgningsskema findes her.
Yderligere information
Du kan desuden læse mere om den lovmæssige baggrund og ansøgningsprocessen på Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside. Her kan du finde information om følgende:
Alle spørgsmål angående statsborgerskab bedes rettet til Udlændinge- og Integrationsministeriet.