Siden Fløjlsrevolutionen i 1989 har et ledende motiv i Tjekkiets udenrigspolitik været genoprettelsen af landets naturlige position blandt Europas stabile og velstående demokratier. Som følge heraf var optagelsen i NATO i 1999 og medlemskabet af EU i 2004 afgørende milepæle.

Europæisk samarbejde

Under det danske EU-formandskab i 2002 endte forhandlingerne med Tjekkiet om rammerne for et fremtidigt EU-medlemskab, og i maj 2004 blev Tjekkiet fuldt medlem af EU. I 2007 blev Tjekkiet en del af Schengenområdet. Den nuværende tjekkiske regering ser Tjekkiet i EU som et selvbevidst medlem, der fremmer demokratisk og gennemsigtig beslutningstagning med respekt for medlemsstaternes nationale suverænitet. Tjekkiet er et af de mere EU-skeptiske lande, og kun omkring en tredjedel af tjekkerne har en positiv opfattelse af EU (forår 2026). Regeringen samarbejder dog aktivt i EU, som generelt anses for at have bidraget positivt til Tjekkiets økonomi og velstand. Størstedelen af Tjekkiets eksport går til EU landene i det indre marked.

Efter Ruslands fuldskala-invasion af Ukraine i 2022 har Tjekkiet taget imod en stor del af de flygtende ukrainere, og målt per indbygger har Tjekkiet modtaget flest ukrainske flygtninge. Tjekkiet var hurtige til at iværksætte effektive tiltag med henblik på at kunne modtage og integrere de flygtende ukrainere i det tjekkiske samfund, på arbejdsmarkedet og i skolesystemet.

EU's Agentur for Rumprogrammet (EUSPA) har hovedsæde i Prag.

EU's Kommissær for internationale partnerskaber, Josef Síkela, er fra Tjekkiet.

NATO

Tjekkiets medlemskab af NATO er en fast og grundlæggende del af landets sikkerheds- og forsvarspolitik. Af regeringsprogrammet for den nuværende tjekkiske regering fremgår det, at Tjekkiets internationale forpligtelser i NATO skal opfyldes på baggrund af nationale sikkerhedsbehov. Tjekkiet er aktive i en række NATO-aktiviteter, herunder særligt ift. NATO's østlige flanke.

Tjekkiet og dets naboer

Tjekkiet er en del af Visegrád-gruppen, et uformelt samarbejde for de fire centraleuropæiske lande Ungarn, Polen, Slovakiet og Tjekkiet. En vigtig prioritet i Tjekkiets nuværende udenrigspolitik er at genoprette og styrke relationerne inden for V4 på et grundlag af gensidig respekt, fælles interesser og effektivt regionalt samarbejde.

Tjekkiet opretholder også gode bilaterale forbindelser med sine øvrige nabolande med fokus på økonomisk samarbejde og grænseoverskridende projekter, der skal sikre langsigtet stabilitet i regionen. Tyskland er Tjekkiets største handelspartner og har stor betydning for landets økonomi gennem tæt samhandel og stærk økonomisk integration. Forholdet til Tyskland og Østrig har tidligere været anspændt og præget af, at omkring 3 mio. Sudeter-tyskere blev udvist af Tjekkoslovakiet ved de såkaldte Beneš-dekreter efter 2. verdenskrig.

Tjekkiets forhold til Rusland har længe været på et lavpunkt. Da der i 2021 fremkom beviser på russisk indblanding i en eksplosion på et militært ammunitionslager i Tjekkiet i 2014, førte det til gensidige udvisninger og reduktion af antallet af dipomater på begge landes respektive ambassader til et absolut minimum. Regeringen har siden Ruslands Krim-annektering i 2014 støttet sanktionerne mod landet og var efter fuldskala-invasionen af Ukraine i 2022 fortaler for de stærkest mulige sanktioner mod Rusland. Tjekkiet er i dag koordinator på ammunitionsinitiativet, der har til formål at afhjælpe Ukraines akutte mangel på ammunition i krigen mod Rusland. Tjekkiet støtter Ukraines frihed og selvstændighed, men en betydelig del af den bilaterale militære og civile støtte til Ukraine er blevet beskåret under den nuværende regering.

Ministry of Foreign Affairs of the Czech Republic