En ny auktionsmodel, der belønner de mest effektive producenter

Det nye auktionssystem for biometan er allerede godkendt af Europa-Kommissionen under den nye statsstøtteramme, Clean Industrial Deal State Aid Framework (CISAF). Kommissionen godkendte det tjekkiske støtteprogram på ca. 3,7 mia. EUR den 14. april 2026, og Tjekkiets første auktion for driftsstøtte til biometan blev efterfølgende lanceret den 12. maj 2026.

Auktionsmekanismen er en teknologineutral model uden sondring mellem nyetablering, konvertering og opgradering og er baseret på fire centrale elementer:

·  15 års garanteret støtte til biometan produceret i Tjekkiet og indført i det tjekkiske gasnet (importeret eller eksporteret biometan giver ikke ret til støtte).

·   Konkurrencebaseret prisfastsættelse: Producenterne byder ind med den pris, de kan levere til, mens Energitilsynet (ERO) sætter en maksimal budpris — det sikrer, at støttekronerne går til de mest konkurrencedygtige anlæg.

·  Contract-for-difference: En månedlig auktionsbonus (FIP) dækker forskellen mellem budpris og den aktuelle gasmarkedspris, hvilket giver investorer den forudsigelighed, de efterspørger.

·   Obligatorisk aftagepligt: Ministeriet udpeger gennem en separat treårig auktion en fast indkøber af biometanen. Denne indkøber er forpligtet til at aftage gassen til markedsprisen (justeret med en fastsat koefficient) og har samtidig ansvaret for at balancere forsyningen.

Auktionsvolumenerne trappes gradvist op – 90 mio. m³ i 2026, 110 mio. m³ i 2027 og 150 mio. m³ i 2028, i alt 350 mio. m³ over perioden – med en stigende minimumsandel reserveret til avancerede biometan-råvarer.

Et marked i omstilling: Fra elproduktion til biometan

I næsten to årtier voksede den tjekkiske biogassektor på feed-in-tariffer for biogasbaseret elektricitet, med en kraftig ekspansion mellem 2005 og 2013. I dag findes der 540 biogasanlæg i Tjekkiet – heraf ca. 410 landbrugsanlæg og resten knyttet til rensnings- og deponigas. Langt de fleste modtager driftsstøtte i 20 år, og hovedparten af den støtte udløber mellem 2028 og 2032 og er helt udfaset i 2033.

Det sætter mange anlæg i en presset situation – men skaber samtidig et oplagt momentum for omstilling. Kun 14 biometananlæg er i drift i dag, med en samlet kapacitet på ca. 28 mio. m³/år. Den faktiske produktion i 2025 landede på blot 17 mio. m³ (177 GWh), og kun tre anlæg har hidtil gjort brug af driftsstøtteordningen for 2023–2025. Til sammenligning havde Europa som helhed omkring 1.974 biometananlæg i drift i 2026 – et tal, der understreger, hvor meget uudnyttet potentiale der ligger i det tjekkiske marked.

Hvor væksten skal komme fra

Regeringen satser bevidst på at opgradere eksisterende biogasanlæg frem for at bygge nyt fra bunden – en klog strategi, der både sparer tid og penge. Omkring halvdelen af de eksisterende anlæg kan teknisk set konverteres til biometanproduktion, og fordi man bygger videre på allerede godkendte anlæg, forventes godkendelsesprocessen ikke at blive en væsentlig hindring. Projekterne får op til tre år til at gennemføre opgraderingen.

Potentialet rækker også ud over de eksisterende anlæg. Tjekkiet producerer omkring 2 mio. tons biologisk nedbrydeligt affald om året. Ifølge brancheestimater svarer dette til et potentiale for omkring 66 yderligere biogasanlæg med en samlet produktion på omkring 100 mio. m³ biometan årligt. Det svarer i den oprindelige beregning til gasforsyning for omkring 67.000 husstande. Nyere brancheestimater peger dog på et endnu større potentiale på mere end 250 mio. m³ årligt fra biologisk affald alene.

Danmark nævnes gentagne gange i de tjekkiske branchedrøftelser som forbillede – særligt på grund af dansk brug af kulstofopsamling i tilknytning til biogas og aktive kommunale investeringer i biometaninfrastruktur. Det er et klart signal om, at dansk viden og teknologi står højt på ønskesedlen, når tjekkiske aktører skal skalere sektoren.

Udfordringer, der stadig venter på en løsning

Ingen stor omstilling er uden forhindringer, og de tjekkiske myndigheder og markedsaktører peger fortsat på en række spørgsmål, der skal løses, hvis biometanmarkedet skal kunne skalere.

Gasnettet er generelt velegnet til at modtage biometan, men lokale kapacitetsbegrænsninger, trykforhold og risikoen for omvendt gasflow kan skabe udfordringer, især når produktionen stiger i perioder med lavt gasforbrug. Derfor diskuteres også mulighederne for centrale tilførselspunkter og andre løsninger, der kan gøre nettilslutning lettere for producenter.

Den nye model indeholder en ordning med en obligatorisk gasaftager, som køber biometanen fra støttede producenter. Den første auktion om rollen som obligatorisk aftager blev gennemført i 2026 for perioden juni 2026–december 2029. Det centrale spørgsmål er derfor nu, hvordan ordningen vil fungere i praksis, og om den vil skabe tilstrækkelig markedsefterspørgsel.

En væsentlig del af den eksisterende biogasproduktion bygger på landbrugsbaserede råvarer, herunder majsensilage. Den politiske retning går i stigende grad mod affaldsbaserede og andre avancerede råvarer, som kan give større klimaeffekt og samtidig mindske konkurrencen med fødevare- og foderproduktion.

Der er allerede kommerciel interesse for biometan blandt større energiselskaber. Eksempelvis tilbyder ČEZ ESCO allerede biometan og analyserer mulighederne for at udvikle nye produkter og aktiviteter på området. Det er derfor mere præcist at beskrive markedet som værende i en tidlig udviklingsfase end at konkludere, at de store aftagere generelt er tilbageholdende.

For mindre producenter kan direkte tilslutning til gasnettet være økonomisk vanskelig. Derfor undersøges mulighederne for såkaldte centrale tilførselspunkter, hvor biometan fra flere mindre producenter kan samles og føres ind i gasnettet. ERÚ fremhæver netop sådanne løsninger som en del af den videre udvikling af markedet.

Danske teknologi skal være med på vognen

Danske virksomheder kan komme med på vognen nu, og være med til at udvikle den tjekkiske biometan produktion, og omstillingen sker nu. Sammen med ambassaden kan vi sikre danske virksomheder kommer i kontakt med tilskudsmodtagerne, og får mulighed for tilbyde teknologiske løsninger, og formidle danske erfaringer med biometanproduktion.

Kontakt enten Senior rådgiver Andrea Martišková, [email protected] eller Head of Economic Diplomacy,  Lars Gade Holm, [email protected]