Spring til indhold

Politisk aftale om erfaringsopsamling vedrørende Afghanistanindsatsen

14.11.2014  07:33

Regeringen har sammen med partierne bag den danske indsats i Afghanistan indgået en aftale om, at der skal udarbejdes en erfaringsopsamling vedrørende den samtænkte danske Afghanistanindsats fra 2001 til og med 2014. Formålet med erfaringsopsamlingen vil være at anvende vores erfaringer fra Afghanistan bedst muligt i fremtidige indsatser.

Afghanistanforligskredsen består udover regeringspartierne af Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance.