Politik og økonomi

Indenrigspolitik

Siden systemskiftet i 1989 og de deraf følgende forfatningsændringer har Ungarn været en parlamentarisk republik efter vesteuropæisk model. Landets præsident spiller dog primært en ceremoniel rolle, idet den egentlige politiske magt ligger hos regeringen og premierministeren. Disse udpeges begge (det gør præsidenten også) af parlamentet, som har 199 pladser.

Ved parlamentsvalget den 12. april 2026 blev der gennemført et markant regeringsskifte i Ungarn. Oppositionspartiet Tisza (Tisztelet és Szabadság Párt), ledet af Péter Magyar, opnåede et klart flertal og vandt 141 ud af Nationalforsamlingens 199 mandater. Dermed opnåede partiet et såkaldt to-tredjedels flertal, som giver mulighed for at gennemføre forfatningsændringer uden støtte fra andre partier. Tisza fik 53,2 % af stemmerne ved partilistevalget, mens den tidligere regeringskoalition Fidesz-KDNP opnåede 52 mandater svarende til 38,6 % af stemmerne. Grundet det ungarske valgsystem er der ikke et entydigt proportionelt sammenhæng mellem procent af stemmer og pladser i parlamentet. Valgdeltagelsen i 2026 var på ca. 79%. 

Péter Magyar blev efter valget udnævnt til premierminister og dannede en regering med Tisza som det bærende parti. Valget markerede afslutningen på Viktor Orbáns og Fidesz-KDNP's regeringsperiode, der havde varet siden 2010 (samt perioden 1998-2002). Den nye regering har fremhævet institutionelle reformer, bekæmpelse af korruption og et ønske om at styrke samarbejdet med Den Europæiske Union som centrale politiske prioriteter.

Ungarns økonomi og samhandel

Siden 2010 har målet været at nedbringe underskuddet på statsbudgettet og sikre høj vækst gennem en større arbejdsstyrke. Underskuddet er dog fortsat højt (4,6% af BNP i 2025, med statsgæld ca. 75% af BNP), men efter tre år med tæt på nulvækst ventes økonomien at tage fart igen: 0,5% vækst i 2025, ventet 1,6% i 2026 og 2,0% i 2027. Arbejdsløsheden faldt fra 11,6% i 2010 til et rekordlavt 3,1% i 2019, men er siden steget til omkring 4,3% i 2026. Det er stadig blandt de laveste i EU.

Efter regeringsskiftet i april 2026 indgik den nye regering under Péter Magyar en aftale med EU-Kommissionen om frigivelse af 16,4 mia. euro i EU-midler, som tidligere havde været tilbageholdt som følge af bekymringer vedrørende retsstatsprincipperne. Aftalen kan bidrage til at styrke investeringer og økonomisk vækst i de kommende år. 

Danmarks samhandel med Ungarn er fortsat stigende: dansk eksport lå på ca. 6,5 mia. DKK (2024), import på ca. 6-7 mia. DKK (2025), begge er steget fra hhv. 4 og 5 mia. DKK i 2017. Danmark eksporterer især maskiner og medicinal-/farmaceutiske produkter, mens ungarsk eksport til Danmark primært er af køretøjer, maskiner og elektronik.

Etablerede virksomheder nyder fortsat godt af Ungarns centrale beliggenhed, infrastruktur og konkurrencedygtige lønninger.

Udenrigspolitik

Ungarn blev i 1999 medlem af NATO og i maj 2004 optaget i EU. Den 1. januar 2008 indtrådte Ungarn i Schengen-samarbejdet.

Stabilitet i nærområderne er afgørende for Ungarns egen sikkerhed, dets økonomiske interesser og for det to til tre millioner store ungarske mindretal i nabolandene. De seneste år har der i Ungarn været stor bekymring over tilstrømningen til Europa af migranter. En særlig prioritet for regeringen er l at beskytte EU’s ydre grænse til Serbien med øget grænsekontrol, og gennem opførelse af et egentligt grænsehegn.

Samarbejdet med de øvrige Visegrad-lande (Slovakiet, Polen og Tjekkiet) prioriteres særligt højt. Disse lande deler på nogle områder de samme holdninger og udgør ofte en stærk koalition i EU’s forhandlinger. Samtidigt arbejder Ungarn for, at EU i højere grad integrerer og samarbejder med nabolandene i Vestbalkan.

Størstedelen af den ungarske samhandel foregår med EU, men regeringen satser stort på en østlig åbning mod Rusland, Kina, Asien og Centralasien, og senest også syd mod Afrika og Latinamerika.