Børnebortførelser

Er dit barn blevet bortført til udlandet, eller frygter du, at dette vil kunne ske, og har du brug for akut hjælp skal du kontakte politiet på telefon 114. Står du ikke i en akut situation, kan du i sager til lande, som har tiltrådt den internationale børnebortførelseskonvention, Haagerkonventionen (se liste nedenfor), kontakte Socialministeriet, på telefon 33 92 93 00 mellem 9 - 15. I sager til lande uden for Haagerkonventionen kan du kontakte Udenrigsministeriets globale vagtcenter på telefon 33 92 11 12.

Socialministeriet behandler:

Sager i de lande, der har tiltrådt Haagerkonventionen, den internationale konvention om børnebortførelser.

Danmark samarbejder inden for Haagerkonventionen med Argentina, Australien, Belgien, Bosnien Hercegovina, Bulgarien, Canada, Chile, Cypern, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Island, Israel, Italien, Kina (Hong Kong), Kina (Macau), Kroatien, Letland, Litauen, Luxembourg, Makedonien, Malta, Mexico, Monaco, New Zealand, Norge, Panama, Polen, Portugal, Rumænien, Schweiz, Serbien og Montenegro, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Sydafrika, Tjekkiet, Tyrkiet, Tyskland, Ungarn, USA, Venezuela, Østrig.

Du kan også besøge Socialministeriets hjemmeside om barnebortførelser.

Udenrigsministeriet behandler:

Sager i lande uden for Haagerkonventionen, det vil sige lande, hvor der ikke er indgået aftaler, der giver mulighed for, at børnene udleveres til bopælslandet.

Udenrigsministeriets bistand i børnebortførelsessager

Ambassaden i barnets opholdsland kan anvise advokater, som kan yde juridisk rådgivning og bistand om den familieretlige og socialretlige lovgivning i landet.
Fremskaffelse af oplysninger om barnets opholdssted, evt. via ambassaden og opholdslandets myndigheder.
Afklaring - via den lokale advokat i samarbejde med ambassaden - af retsgrundlaget for barnets ophold i det pågældende land, herunder mulighederne for et positivt udfald af en domstolsafgørelse.
Henvendelse til barnets opholdslands myndigheder om udlevering, hvis det har udsigt til at kunne nytte. I nogle dele af verden fører dette skridt dog ikke altid til en løsning af sagen, idet en forældreparts bortførelse af sit eget barn ikke nødvendigvis anerkendes som lovstridigt.
Erfaringsmæssigt kan en mulighed i visse tilfælde være at den danske ambassade forsøger at overtale bortføreren til at medvirke til en fredelig løsning af sagen. Denne fremgangsmåde tager typisk meget lang tid at gennemføre.
Praktisk bistand i forbindelse med f.eks. kontakt til barnet, transport og ophold i forbindelse med hjemrejse til Danmark, udstedelse af pas, indkøb af billetter og lign.

Der er imidlertid grænser for, hvad Udenrigsministeriet kan gøre:

I Danmark gælder dansk lovgivning - og i udlandet udenlandske love. Dansk politi eller andre danske embedsmænd kan ikke gennemtvinge danske afgørelser, bl.a. om forældremyndighed, i udlandet.
Danske diplomatiske repræsentanter er gæster i andre lande. De er forpligtet til at overholde opholdslandets lovgivning. Af den grund er det udelukket at medvirke til en tilbageførelse af barnet til Danmark uden bortførerens og/eller de stedlige myndigheders accept og medvirken.
Udenrigsministeriet kan ikke yde juridisk rådgivning til den efterladte forældrepart vedrørende den familieretlige og socialretlige lovgivning i det land, hvortil bortførelsen har fundet sted. Denne bistand kan kun ydes af sagkyndige lokale advokater, som udenrigstjenesten kan formidle kontakt til.
Udenrigsministeriet kan ikke betale for advokatbistand i Danmark eller i det land, barnet er bortført til, se dog www.boernebortfoerelser.dkom retshjælpsordningen.

Fold alle afsnit udFold alle afsnit ind

Hvad gør Udenrigsministeriet for at få bortførte børn hjem?

Når Udenrigsministeriet får kendskab til en børnebortførelsessag sikrer vi os, at det juridiske grundlag for at få barnet hjem er på plads, samtidig med at vi tager kontakt til bortføreren eller dennes familie for at påbegynde en dialog om hjembringelse af barnet. Udenrigsministeriet er først og fremmest det koordinerende og rådgivende led, som sikrer at alle øvrige myndigheder som kommune, politi, statsforvaltning, udlændingeservice og advokater agerer på den rigtige måde og det rigtige tidspunkt.

Vi har god erfaring med mægling i børnebortførelsessagerne. Vores ambassader i udlandet tager efter aftale med familien ud på besøg både for at se, hvordan børnene har det og for at indgå i en dialog med familien om, hvordan konflikten kan løses bedst muligt for alle parter.

Hvor ofte lykkes det at løse sagerne?

I 60-70 % af sagerne lykkes det at finde en løsning indenfor det første år.

Hvorfor er det ikke altid er muligt at få børnene tilbage til Danmark?

Danmark har ikke aftaler om tilbagesendelse af bortførte børn med alle lande, så hvis der ikke kan opnås enighed mellem forældrene, er den eneste udvej at henvise sagen til retssystemet i bortførelseslandet. Og her er faktum desværre, at retssystemet i bortførelseslandet oftest vil nå frem til en anden forældremyndighedsafgørelse end det danske system. Så der er altså tale om to retssystemer, der støder sammen, og da der ikke er en international mekanisme til at løse tvisten, vil sagen kunne gå i hårdknude.

Det betyder ikke, at Udenrigsministeriet opgiver sagen, men vi bliver nødt til at afvente, at situationen evt. ændrer sig, og at vi på et senere tidspunkt kan opnå enighed med familien.

Bortføreren vil ikke kunne indrejse i et Schengen land uden at blive tilbageholdt, da den tilbageblevne forælder normalt vil have fået lavet en arrestordre, som betyder, at bortføreren kan idømmes en fængselsdom i Danmark. Lykkes det at pågribe bortføreren, vil der være en ny forhandlingsmulighed i forhold til at bortføreren kun kan undgå fængsel, hvis barnet bringes hjem.

Der er imidlertid også eksempler på, at bortføreren vælger at sidde i fængsel i Danmark i flere år, fordi bortføreren mener, at børnene har det bedst med at vokse op i oprindelseslandet.

Kan der lægges diplomatisk pres på en regering for at få børn hjem igen?

En udenlandsk regering vil normalt henvise til landets retssystem. Det vil danske myndigheder også gøre i en omvendt sag. Og i stort set alle bortførelsessager vil barn og bortfører have statsborgerskab i både Danmark og bortførelseslandet.

Hvilke muligheder er der for de børn, som familierne og udenlandske myndigheder ikke vil slippe?

Udenrigsministeriet har ingen mulighed for at gennemtvinge en løsning om hjembringelse af barnet. Vi lukker imidlertid aldrig en sag, og vi vil også altid søge at fremme kontakt mellem barnet og den tilbageblevne forælder, således at barnet har kontakt til både mor og far.

Hvorfor kan Udenrigsministeriet ikke kommentere en konkret sag?

Vi har tavshedspligt i personsager og kan ikke udtale os om konkrete sager, heller ikke selvom én af parterne giver os tilladelse til det.

Besvarelse af spørgsmål til udenrigsministeren fra Folketingets Socialudvalg

Se nedenfor udenrigsminister Villy Søvndals svar af 2. april 2013 på spørgsmål fra Folketingets Socialudvalg vedrørende børnebortførelser (beslutningsforslag nr. B 79):

Svar på spørgsmål nr. 5 - B 79

Svar på spørgsmål nr. 6 - B 79

Svar på spørgsmål nr. 7 - B 79

Svar på spørgsmål nr. 8 - B 79

Fold alle afsnit udFold alle afsnit ind