Forholdet mellem Europa og USA

Det transatlantiske samarbejde dækker over sikkerhedssamarbejdet i NATO, det bredere handels- og udenrigspolitiske samarbejde mellem Europa og USA samt mellem EU og Canada. Dertil kommer det ofte meget nære samarbejde mellem EU og USA i organisationer som OSCE og FN.

Mens sikkerhedssamarbejdet i NATO har udgjort kernen i det transatlantiske samarbejde efter 2. verdenskrig, er det gennem de seneste årtier blevet suppleret af en betydelig økonomisk integration.

Betydningen af det transatlantiske samarbejde skal også ses i lyset af, at USA og EU er to vigtige internationale aktører, ikke mindst henset til økonomien og det økonomiske samarbejde.

Tilsammen står USA og EU for mere end 50 pct. af verdens bruttonationalprodukt og knapt 50 pct. af verdenshandlen. Mere end 14 mio. jobs årligt i EU og USA kan tilskrives den transatlantiske økonomiske integration.

Den økonomiske integration er især sket i kraft af øgede gensidige investeringer. I 1990’erne gik op mod 90 pct. af USA's direkte udenlandske investeringer til Europa. Den transatlantiske samhandel er en meget vigtig faktor for det transatlantiske forhold, selvom den har været af mindre omfang end investeringerne.

Udfordringen for EU/USA-samarbejdet fremover bliver at omsætte de på mange måder sammenfaldende værdier og interesser i et fremadrettet internationalt samarbejde for en sikrere verden med udgangspunkt i fremme af velstand, frihed og menneskerettigheder.

Lissabon-traktaten giver et solidt grundlag for et stærkere EU, og implementeringen af Traktaten og udviklingen af EU’s tilgang til strategiske partnere vil give en stærk platform for yderligere styrket EU/USA-samarbejde på den globale scene.

EU og USA afholder som oftest topmøder en gang om året. Dertil kommer løbende møder mellem den amerikanske udenrigsminister og EU’s Høje Repræsentant for Den Fælles Udenrigs- og sikkerhedspolitik samt møder efter behov blandt fagministre.

Danmark vil også i de kommende år arbejde for at styrke det transatlantiske samarbejde – både bilateralt og gennem EU – og bidrage til at gøre det stadig mere resultatorienteret og rettet mod nye globale udfordringer.