Danmarks ambassadør præsenterede sine akkreditiver

Danmarks ambassadør i Estland, Kim Højlund Christensen, overrakte sine akkreditiver til Estlands præsident, Alar Karis, den 11. august 2026.

Danmarks ambassadør i Estland, Kim Højlund Christensen, overrakte sine akkreditiver fra Hans Majestæt Kongen til Estlands præsident, Alar Karis, den 11. august 2026.

Efter ceremonien diskuterede præsidenten og ambassadøren sikkerheden i regionen, støtte til Ukraine og samarbejdet mellem de nordiske og baltiske lande. De drøftede også muligheder for at styrke det forsvarspolitiske og økonomiske samarbejde og udvikle fælles initiativer inden for digitalisering, cybersikkerhed og innovation. Præsidenten anerkendte Danmarks bidrag til forsvaret af NATO's østflanke.

Ambassadør Kim Højlund Christensen ser frem til at bygge videre på det stærke fundament af venskab og samarbejde, der definerer den tætte relation mellem Danmark og Estland.


Foto: Egert Kamenik