Efter Estlands selvstændighed
fra Sovjetunionen i 1991 har den estiske økonomi – med undtagelse af en
økonomisk afmatning i 1998 – været præget af høje vækstrater, faldende
arbejdsløshed og en kraftig stigning i lønninger. Den internationale
finanskrise i 2008 ramte imidlertid Estland hårdt, og landet oplevede en
økonomisk recession med et fald i BNP på 14,1% i 2009, stigende ledighed,
faldende ejendomspriser og generelt et stort pres på finanssektoren.
For at
imødegå krisen og samtidig opfylde Maastricht-kriterierne, med henblik på at
opnå medlemskab af euroen, førte den estiske regering en restriktiv
budgetpolitik. Estland formåede derved at vende nedturen til en støt stigende
vækst i BNP på gennemsnitligt 4% frem til 2019.
Under COVID-19-krisen i 2020 blev den estiske
økonomi, ligesom resten af verden, hårdt ramt. Dog var tabet mindre end
forventet med en samlet nedgang i BNP på 4,7%. I 2021 stabiliserede økonomien
sig igen med en stigning i BNP på 8,4%, mens man i 2022 igen oplevede en
nedgang i BNP på -1,3% som følge af krigen i Ukraine og den afledte energi- og
inflationskrise. Nedgangen fortsatte i både 2023 og 2024 med nedgang på hhv. -3,0%
i 2023 (eneste land i EU som var i recession) og -0,3% i 2024. Ifølge IMF og
Europa Kommissionen forventes væksten i den reelle BNP at vokse med omtrent
1,1% i 2025.
Fra årtusindskiftet var arbejdsløsheden støt
faldende og nåede et lavpunkt i 2007 på 4,7% af arbejdsstyrken. Med
finanskrisen steg arbejdsløsheden dog og nåede i 2010 op på 16,7%, men har
siden været faldende. I 2018 nåede arbejdsløsheden ned på 5,4%, hvilket er
omtrent samme niveau som før finanskrisen. Covid-19 krisen og krigen i Ukraine forårsagede
imidlertid en stigning i arbejdsløsheden. I 2021 var niveauet 6,2% og 5,8% i
2022 I 2023 steg arbejdsløsheden til 6,4% og igen til 7,6% i 2024. Tendensen
forventes at forsætte i 2025, hvor arbejdsløsheden i første kvartal af 2025 lå
på 8,6%.
Efter Estlands uafhængighed i 1991 blev landets udenrigshandel
omlagt væk fra handel med Rusland og de tidligere sovjetrepublikker. I stedet
rettede Estland sig i højere grad mod EU, og i dag foregår ca. 2/3 af Estlands
samhandel med EU. Estlands største eksportmarked er Finland, der aftager ca.
16% af estiske produkter. Ligeledes er det Finland, der udgør det største
importmarked for Estland med en andel på 13,1%. Den samlede danske vareeksport
til Estland var i 2024 på ca. 2,85 mia. kr., og størstedelen af eksporten udgjorde
industrispecialiseret maskinel og tilbehør til industrien samt rå- og fødevare.
