Den danske besøgspræst Poul Joachim Stender fra Den Danske Kirke i Udlandet besøger Grækenland flere gange om året og står til rådighed for danskere i Grækenland og Cypern samt deres familier.
Besøgspræsten kan kontaktes i forbindelse med dåb, konfirmation, vielse eller kirkelig velsignelse, begravelse samt ved ønske om en fortrolig samtale. Præsten har tavshedspligt.
Præsten dækker hele Grækenland og besøger blandt andet Kreta, Rhodos og Korfu. Derudover besøger han også Cypern.
I begyndelsen af december afholdes der en dansk julegudstjeneste i Den Anglikanske Kirke på Filellinon 27 i Athen med efterfølgende hyggeligt samvær i Svenska Kyrkans menighedslokaler på Apollonos 6. Dato og tidspunkt offentliggøres senere.
Kontakt:
Poul Joachim Stender
[email protected]
+45 40 62 44 82
Præsten kan også kontaktes på Facebook Messenger.
