Mål og prioriteter
Den danske ambassade i Tokyo er Udenrigsministeriets forlængede arm i Japan og medvirker til gennemførelsen af ministeriets mission.
Den danske ambassade i Tokyo er Udenrigsministeriets forlængede arm i Japan og medvirker til gennemførelsen af ministeriets mission.
Ambassadens fornemste opgave er at skabe værdi for Danmark i Japan samt fremme de gode relationer mellem Danmark og Japan.
Ambassaden hjælper desuden med at styrke danske og japanske handelsrelationer og derved åbne op for nye jobmuligheder i Danmark. Dette sker ved at yde hjælp til danske virksomheder, der ønsker at eksportere til Japan, og ved at promovere Danmark over for japanske virksomheder, der ønsker at investere i Danmark. Samtidig arbejder ambassaden på at øge det generelle kendskab til Danmark i Japan gennem en lang række Public Diplomacy-indsatser.
Missionen er at arbejde for Danmarks interesser og værdier i forhold til omverdenen på en måde, der fremmer danskernes frihed, tryghed og velstand. Samtidig skal Danmark bidrage til en mere fredelig og retfærdig verden med udvikling og økonomisk vækst for alle.
Som led i organisationens mål- og resultatstyring indgår ambassaden hvert år en resultatkontrakt med Udenrigsministeriet. Heri fastsættes en række konkrete mål for ambassadens bidrag til de strategier, der skal sikre virkeliggørelsen af Udenrigsministeriets visioner eller målsætninger på en række forskellige arbejdsområder.
Visioner
På Danmarks Ambassade i Tokyo bidrager vi særligt til opfyldelsen af følgende visioner:
Resultater
Vores resultater måles årligt og indrapporteres til Udenrigsministeriet. Opfyldelsen af målene er afgørende for det kommende år, f.eks. hvad angår budgetjusteringer. Af tidligere opnåede resultater kan nævnes: