Kørekort ved midlertidigt ophold i Japan (internationalt kørekort)

OBS: Kun international kørekort udstedt i overensstemmelse med Genevekonventionen 1949 (gammel type) er gyldigt i Japan. Internationalt kørekort udstedt i overensstemmelse med Wienerkonventionen 1968 (ny type) er ikke gyldigt til kørsel i Japan. Konventionen står på forsiden af kørekortet.

Ved midlertidigt ophold i Japan i op til et år kan gyldigt internationalt kørekort anvendes. Man kan ikke lovligt føre motorkøretøj i Japan med et dansk kørekort uden også at have et gyldigt dansk internationalt kørekort.

Dansk internationalt kørekort er gyldigt i ét år og udstedes kun af danske kommuner. Hvis man har behov for et internationalt kørekort som er gyldigt fra starten af opholdet i Japan, er det derfor nødvendigt at ansøge om internationalt kørekort hos hjemkommunen inden rejsen til Japan.

Ambassaden og konsulaterne kan hverken udstede eller forlænge gyldigheden af internationale kørekort. Ansøgninger, som indgives til ambassaden eller konsulaterne, sendes til borgerens hjemkommune i Danmark. Ventetiden er typisk ca. en måned, men kan dog være længere. Ambassaden og konsulaterne har ingen indflydelse på ventetiden, og kan ikke påtage sig ansvar for forsinkelser eller tab.

Før international kørekortsansøgning på ambassaden, venligst bestil tid på [email protected]. For international kørekortansøgning på et konsulat, venligst kontakt konsulatet for tidsbestilling: https://japan.um.dk/rejse-og-ophold/danske-konsulater.

På ansøgningsdagen, venligst medbring: 

  • Ansøgningsblanket P22 udfyldt i ét eksemplarer
  • Nuværende gyldigt dansk kørekort
  • Èt pasfotos (35 x 45mm)
  • Pas for identifikation
  • Kvittering for forudbetaling af gebyr. Se siden om gebyr for detaljer.

Venligst bemærk, i det tilfælde at kommunen i Danmark skulle have spørgsmål vedrørende ansøgningen af det internationale kørekort, vil ansøgeren blive kontaktet direkte af kommunen.

Det internationale kørekort afhentes på ambassade eller konsulat, eller fremsendes til ansøger hvis ansøger har indleveret en frankeret returkuvert med udfyldt adresse sammen med ansøgningen. Ambassaden accepterer kun forudbetalte Japan Post Letter Pack og Japan Post Smart Letter som returkuverter. Kuverterne kan købes på posthuset.