Har du interesse for international politik, samfundsforhold og diplomati? Og har du lyst til at få indblik i, hvordan en ambassade følger og analyserer den politiske, sociale og økonomiske udvikling i regionen? Så kan en praktikplads i ambassadens politiske afdeling være noget for dig.
Den politiske afdeling følger udviklingen i Marokko og Mauretanien og varetager ambassadens politiske arbejde i tæt kontakt med lokale myndigheder, internationale organisationer, civilsamfundsaktører og andre diplomatiske repræsentationer.
Som praktikant bliver du en del af afdelingens daglige arbejde og får mulighed for at arbejde med aktuelle politiske og samfundsmæssige problemstillinger. Du vil blandt andet bidrage til analyser, indberetninger og rapportering til Udenrigsministeriet i København samt til aktiviteter under Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram, DAPP.
Dine typiske arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:
Som praktikant får du mulighed for at opnå en større forståelse for diplomatisk arbejde og for samspillet mellem dansk udenrigspolitik og den politiske udvikling i Marokko og Mauretanien. Du får samtidig mulighed for at tage ansvar for egne opgaver og hurtigt sætte dig ind i nye og komplekse emner.
Kvalifikationer
Vi forestiller os, at du:
I din ansøgning må du gerne give konkrete eksempler på, hvordan du bringer dine kvalifikationer og kompetencer i spil.