Dansk statsborgerskab

Dansk statsborgerskab

Her på siden kan du læse om dansk statsborgerskab (indfødsret), om generhvervelse af statsborgerskab, om bevarelse af dansk statsborgerskab hvis du er født i udlandet (22-års reglen) og om dobbelt statsborgerskab. 

 

Har du mistet dit danske statsborgerskab ved at erhverve et andet statsborgerskab før den 1. september 2015?

Nåede du ikke at søge i forbindelse med den første 5-årige overgangsordning, så er der godt nyt til dig. Folketinget vedtog nemlig i juni 2021 en ny 5-årig overgangsordning, som giver mulighed for at generhverve det danske statsborgerskab ved afgivelse af erklæring. Overgangsordningen træder i kraft den 1. juli 2021 og skal gælde indtil den 1. juli 2026.

Reglerne fremgår af Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside, hvor du også kan finde skemaet til erklæring om generhvervelse af dansk statsborgerskab for tidligere danske statsborgere.

Hvordan kan jeg have mistet mit danske statsborgerskab?
Hvis man som tidligere dansk statsborger har ansøgt om et fremmed statsborgerskab inden den 1. september 2015, kan man have fortabt sit danske statsborgerskab i medfør af den tidligere gældende §7 i lov om dansk indfødsret.

Med virkning fra den 1. september 2015 blev denne bestemmelse ophævet, og danske statsborgere som efter denne dato har ansøgt om et fremmed statsborgerskab mister ikke længere det danske statsborgerskab.

Hvordan kan du søge om at generhverve dansk statsborgerskab?
Du kan søge om at generhverve dit danske statsborgerskab ved at indsende en erklæring direkte til Udlændinge- og Integrationsministeriet - også fra udlandet. Du kan også mod ekstra gebyr indsende erklæringen via en dansk ambassade eller et af de mange danske konsulater i udlandet. Du kan se de danske repræsentationer her. På Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside er der information og vejledning om de nærmere regler.

Hvordan får jeg et dansk pas?
Du vil kunne søge om et dansk pas, når Udlændinge- og Integrationsministeriet har behandlet din sag og afgjort, at du har generhvervet dit danske statsborgerskab. Du kan læse mere om hvordan du kan bestille et dansk pas her. Husk at du som hovedregel skal bestille tid for at kunne indgive din pasansøgning, så du opfordres ligeledes til at besøge din ambassades hjemmeside for nærmere oplysning herom.

Er du født uden for Danmark? 

Så gælder den såkaldte 22-års regel, hvor man skal huske at søge om bevarelse af ens danske statsborgerskab inden man fylder 22 år.

For information om regler for dansk statsborgerskab generelt se her.
Hovedreglen for 22-års reglen er, at "Danske statsborgere, der er født i udlandet og aldrig har boet i Danmark, taber deres danske indfødsret ved det fyldte 22. år". Undtagelse fra denne regel er personer, der inden det fyldte 22. år, har haft bopæl i et eller flere nordiske lande i sammenlagt mindst 7 år. Disse personer bibeholder således uden videre deres danske indfødsret også efter det fyldte 22. år.

For mere information om disse regler læs her.

Har du yderligere spørgsmål om statsborgerskab, er du velkommen til at kontakte ambassadens borgerservice afdeling, eller henvende dig direkte til Indfødsretskontoret i Danmark:

Indfødsretskontoret:
Slotsholmsgade 10
DK-1216 København K
Tlf.: +45 61 98 40 00
E-mail: [email protected]

Er du bosiddende i udlandet, og er du interesseret i at kende mere til reglerne om dobbelt statsborgerskab? 

I december 2014 vedtog Folketinget nye regler om dobbelt statsborgerskab. Reglerne fremgår af lov nr. 1496 af 23. december 2014 om ændring af lov om dansk indfødsret. Loven er trådt i kraft den 1. september 2015.

Derfor, som loven er i dag, kan man godt søge om f.eks. svensk statsborgerskab og stadig beholde sit danske statsborgerskab, såfremt man har søgt efter 1. september 2015.

Har du aktivt søgt om et andet lands statsborgerskab inden 1. september 2015, har du mistet dit danske statsborgerskab, og skal søge om generhvervelse hvis du ønsker igen at være dansk statsborger. Dette kan du læse under "Generhvervelse af dansk statsborgerskab" eller om den så kaldte "overgangsordning" her på Udlændinge- og integrationsministeriets hjemmeside.

Udlændinge- og Integrations- har ressortansvaret på området fra Justitsministeriet, mens Indfødsretskontoret vil stå for den daglige sagsbehandling vedrørende ansøgning om generhvervelse af dansk statsborgerskab.             


Har du spørgsmål? - så kontakt os her

Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at sende ambassaden en mail.