Er du født uden for Danmark? 

Så gælder den såkaldte 22-års regel, hvor man skal huske at søge om bevarelse af ens danske statsborgerskab inden man fylder 22 år.

For information om regler for dansk statsborgerskab generelt se her.
Hovedreglen for 22-års reglen er, at "Danske statsborgere, der er født i udlandet og aldrig har boet i Danmark, taber deres danske indfødsret ved det fyldte 22. år". Undtagelse fra denne regel er personer, der inden det fyldte 22. år, har haft bopæl i et eller flere nordiske lande i sammenlagt mindst 7 år. Disse personer lever dermed op til bopælskravet som kræves til bevarelse af dansk statsborgerskab og kan fortsat få udstedt dansk pas. Ambassaden anbefaler dog at man søger om bevarelse inden det fyldte 22. år, også selvom man har levet 7+ år i et eller flere nordiske lande. 

For mere information om disse regler læs her.

Har du yderligere spørgsmål om statsborgerskab, er du velkommen til at kontakte ambassadens borgerservice afdeling, eller henvende dig direkte til Indfødsretskontoret i Danmark:

Indfødsretskontoret:
Slotsholmsgade 10
DK-1216 København K
Tlf.: +45 61 98 40 00
E-mail: [email protected]

Er du bosiddende i udlandet, og er du interesseret i at kende mere til reglerne om dobbelt statsborgerskab? 

I december 2014 vedtog Folketinget nye regler om dobbelt statsborgerskab. Reglerne fremgår af lov nr. 1496 af 23. december 2014 om ændring af lov om dansk indfødsret. Loven er trådt i kraft den 1. september 2015.

Derfor, som loven er i dag, kan man godt søge om f.eks. svensk statsborgerskab og stadig beholde sit danske statsborgerskab, såfremt man har søgt efter 1. september 2015.

Har du aktivt søgt om et andet lands statsborgerskab inden 1. september 2015, har du mistet dit danske statsborgerskab, og skal søge om generhvervelse hvis du ønsker igen at være dansk statsborger. Dette kan du læse under "Generhvervelse af dansk statsborgerskab" eller om den så kaldte "overgangsordning" her på Udlændinge- og integrationsministeriets hjemmeside.

Udlændinge- og Integrations- har ressortansvaret på området fra Justitsministeriet, mens Indfødsretskontoret vil stå for den daglige sagsbehandling vedrørende ansøgning om generhvervelse af dansk statsborgerskab.