vindmøllepark dansk
vindmøllepark dansk

Bæredygtighed

Bæredygtighed

Den danske ambassade i Berlin som klimafrontpost

Det er Danmarks mål at blive blandt verdens mest bæredygtige udenrigstjenester. Ministeriet har derfor bl.a. udnævnt en række klimafrontposter, der skal gå foran i arbejdet om at fremme den grønne dagsorden, blandt andet ambassaden i Berlin, som én af de største.

Som klimafrontpost er vi på Den Danske Ambassade i Berlin særligt opmærksomme på at tænke grøn omstilling ind i det daglige arbejde og derigennem skabe en mere bæredygtig arbejdsplads med et lavere CO2-aftryk.

Bæredygtighed spiller en vigtig rolle i det daglige arbejde på ambassaden, hvor Danmark er et forgangsland og inspirerende partner for Tyskland.

I arbejdet med fremme af dansk eksport, er bæredygtighed helt centralt inden for især energisektoren, sundhed, tech og landbrug.

Også i det politiske arbejde, er der stort fokus på bæredygtighed, klima og energieffektivitet, såvel syd som nord for grænsen. Det gør vi blandt andet med myndighedssamarbejde mellem Danmark og tyske delstater, hvor vi udveksler erfaringer inden for områder som fjernvarme og CCS.

Læs Udenrigsministeriets overordnede bæredygtighedsinitiativ her.

Derudover har vi på ambassaden i Berlin iværksat en række tiltag for at fremme økologisk bæredygtighed. Vi arbejder dagligt på at blive endnu bedre, og inspirere hinanden til bæredygtig adfærd, samt til at identificere nye tiltag.