Danmarks menneskerettighedspolitik

Ingen må underkastes tortur eller grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Dette absolutte og generelle forbud mod tortur har imidlertid ikke ført til, at tortur er ophørt. Danmark indtager en førende rolle i det internationale torturbekæmpelsesarbejde. Danmark fremsætter hvert andet år en omnibus torturresolution i FN's Generalforsamling i New York samt en tematisk torturresolution i FN's Menneskerettighedsråd i Geneve.

Det danske engagement viser sig også ved, at læge og afdelingsleder i DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur, Jens Modvig, fra 2016-2021 var formand for FN’s Torturkomite og i 2023 indtrådte i bestyrelsen for FN's Frivillige Fond for Torturofre. FN’s Torturkomité består af ti uafhængige eksperter, som overvåger gennemførelsen af FN's Torturkonvention og dennes absolutte forbud mod brug af tortur. Lande, der har ratificeret konventionen, er regelmæssigt til 'eksamen' hos komitéen, og FN's Torturkomite er en af de helt centrale platforme for det konkrete arbejde med at bekæmpe tortur overalt i verden.

I 2014 lancerede Danmark i samarbejde med Chile, Ghana, Indonesien og Marokko det globale ”Convention against Torture Initiative” for universel ratifikation og bedre implementering af FN’s Torturkonvention. Formålet med dette initiativ er – foruden at skabe tilslutning til Torturkonventionen – at sætte internationalt fokus på gennemførelsen af konventionen i praksis og således opnå en koordineret og vedvarende støtte i form af juridisk og teknisk rådgivning og assistance til alle FN's medlemsstater.

Derudover yder Udenrigsministeriet støtte til Dansk Institut Mod Tortur - DIGNITY samt til den internationale paraplyorganisation International Rehabilitation Council for Torture Victims (IRCT), der dækker over 140 rehabiliteringscentre fordelt på 70 lande. Begge er internationalt anerkendte organisationer, der indgår som vigtige aktører i den globale kamp mod tortur.

Oprindelige folk er befolkninger med en særlig etnicitet, kultur, sprog og identitet som f.eks. indfødte amerikanere, masaier eller inuitter. Oprindelige folk er ofte blevet fordrevet fra deres landområder og territorier. Mange steder er de i konflikt med landets regering om retten til naturressourcerne i deres kollektivt ejede landområder, og ofte kæmper de for at få lov til at leve, som de vil, og for at bevare deres særlige kultur.

Danmark arbejder aktivt sammen med Grønland for at sikre, at oprindelige folks rettigheder overholdes. På internationalt plan foregår arbejdet for oprindelige folks rettigheder særligt i FN's Permanente Forum for Oprindelige Folks Anliggender og i FN's Ekspertmekanisme for Oprindelige Folks Rettigheder, hvor regeringer og repræsentanter for oprindelige folk verden over arbejder sammen om at løse nogle af de mange problemer, oprindelige folk står overfor. Endelig overvåges deres situation af FN's Specialrapportør for Oprindelige Folks Rettigheder.

En række resultater er opnået bl.a. som følge af den dansk/grønlandske indsats for at fremme oprindelige folks rettigheder, herunder vedtagelsen i 2007 af FN's Deklaration om Oprindelige Folks Rettigheder, som er et vigtigt redskab for stater og oprindelige folk i dette rettighedsarbejde. I september 2014 blev den første verdenskonference om oprindelige folk afholdt, som satte yderligere fokus på oprindelige folks rettigheder og levevilkår. 

Udover at deltage aktivt i internationale forhandlinger og møder, yder Danmark også økonomiske bidrag til forskellige FN-fonde og organisationer med fokus på oprindelige folks rettigheder. Bidragene muliggør blandt andet, at oprindelige folk kan deltage i vigtige møder i FN for at tale deres sag. Tove Søvndahl Gant, repræsentationschef ved Grønlands Repræsentation i Reykjavik, blev valgt som ekspertmedlem i FN’s Permanente Forum for Oprindelige Folk i perioden 2020-2022 og genvalgt for perioden 2022-2024.

Selvom der er sket store fremskridt for kvinders rettigheder, er ulighed mellem mænd og kvinder fortsat et stort problem mange steder i verden. Krænkelser af kvinders rettigheder indebærer typisk kønsdiskrimination eller afarter af vold mod kvinder (fysisk, psykisk, seksuelt o.l.). I mange situationer, herunder i konflikt og krig, er kvinder en særlig udsat gruppe, der oplever undertrykkelse og krænkelser af deres rettigheder. På internationalt plan findes en række velfunderede politikker og lovgivning målrettet at fremme kvinders ligestilling. Herunder er Kvindekonventionen (CEDAW) og den dertilhørende Kvindekomité (CEDAW) og FN's Kvindekommissions samling (CSW) helt centrale for at udvikle og fastsætte nye normer for kvinders rettigheder.

Et centralt aspekt ved den danske indsats for at fremme ligestilling er et fokus på at styrke kvinders seksuelle og reproduktive rettigheder. Dette indebærer kvinders ret til at bestemme over egen krop. Retten til at bestemme med hvem og hvor mange børn de vil have. Retten til at være fri for diskrimination, tvang og vold. Det er for os i Danmark meget basale rettigheder, men for hovedparten af verdens kvinder er det noget, de ikke engang tør drømme om. Kvinders sundhed er først og fremmest vigtigt for den enkelte kvinde selv og hendes familie, men også for økonomien i både lokalsamfundet og på nationalt plan i det land, hvor hun bor.

Danmarks arbejde for ligestilling og for at fremme kvinders rettigheder foregår både via multilaterale fora såsom FN og EU samt ved at yde bistand til en række konkrete projekter, der arbejder med at fremme ligestilling.