Defensive handelspolitiske instrumenter

Formålet med instrumenterne er at skabe lige konkurrencevilkår (tit omtalt som ”level playing field”) på EU’s indre marked, så europæiske virksomheder ikke stilles dårligere end deres internationale konkurrenter. Instrumenterne er unilaterale/ensidige i den forstand, at EU selv kan beslutte at iværksætte dem uden at skulle forelægge dem eller indhente godkendelse fra berørte handelspartnere.

EU’s defensive handelsinstrumenter bygger på WTO’s regler, eksempelvis WTO-aftalen om Anti-Dumping (”Agreement on Implementation of Article VI of the General Agreement on Tariffs and Trade 1994”).

I takt med de geopolitiske og -økonomiske ændringer i de senere år har EU udvidet sin værktøjskasse af unilaterale handels- og konkurrencepolitiske instrumenter, se udvalgte eksempler nedenfor (listen er ikke udtømmende). I den danske centraladministration er mange af instrumenterne forankret i Erhvervsstyrelsen i tæt samarbejde med Erhvervsministeriets departement, Udenrigsministeriet og andre myndigheder.

Anti-dumping- og anti-subsidie-forordningerne

Disse ”klassiske” handelsdefensive instrumenter har til formål er at beskytte EU-producenter mod prisdumping og WTO-stridig subsidiering af importerede produkter og derved sikre fair og lige konkurrence på det europæiske marked.

Generelle beskyttelsesforanstaltninger

EU har mulighed for at indføre generelle beskyttelsesforanstaltninger mod import fra tredjelande i særlige nødsituationer, hvor importen forvolder eller truer med at forvolde alvorlig skade for de berørte EU-producenter. Sådanne foranstaltninger adskiller sig fra antidumping- og antisubsidie-foranstaltninger ved, at der er fastlagt en række regler og hensyn i WTO, bl.a. må foranstaltningerne højst vare i otte år. Kommissionen kan vælge at føre tilsyn med importen af specifikke varer for at vurdere, om handelsmønstrene skaber behov for beskyttelsesforanstaltninger.

Håndhævelsesforordningen

Håndhævelsesforordningen skal sikre, at EU kan håndhæve og udøve sine rettigheder under internationale handelsaftaler (herunder WTO-aftaler) ved at vedtage handelspolitiske foranstaltninger fx midlertidige beskyttelsestiltag eller justering af toldindrømmelser i tilfælde af tredjelandes overtrædelser af internationale handelsregler.

Instrumentet for internationale offentlige udbud-forordningen

EU’s instrument vedr. internationale offentlige udbud har til formål at fremme gensidighed i adgangen til internationale markeder for offentlige udbud. Med instrumentet kan EU bl.a. begrænse virksomheder fra tredjelande i at deltage i europæiske offentlige udbud i tilfælde, hvor der er påviselige begrænsninger for europæiske virksomheders adgang til offentlige udbud i det pågældende tredjeland.

Udenlandske subsidier-forordningen

Formålet med forordningen om udenlandske subsidier er at afhjælpe konkurrencefordrejninger på det indre marked som følge af subsidier, som tredjelande yder til virksomheder, der er aktive i EU. Hensigten er sikre lige konkurrencevilkår for alle de virksomheder, der opererer på EU-markedet.

Instrumentet til imødegåelse af økonomisk tvang-forordningen

EU’s instrument til imødegåelse af økonomisk tvang er et nyt handelsinstrument, som har til formål at afværge og modvirke tredjelandes økonomiske tvangsforanstaltninger over for EU. Det er tænkt anvendt i situationer, hvor et tredjeland ved at anvende eller true med at anvende handels- og/eller investeringsrelaterede tiltag søger at presse EU eller et enkelt EU-medlemsland til at træffe et bestemt politikvalg. Instrumentet tjener i første omgang et præventivt formål. Såfremt Kommissionen i en konkret situation finder, at et tredjeland udøver økonomisk tvang eller trussel herom, lægger forordningen op til i første omgang at indlede dialog med tredjelandet. Såfremt dette ikke fører til tvangens ophør, kan der indføres en række modforanstaltninger.