EU's frihandelsaftaler

EU har et stort net af frihandelsaftaler fordelt på 44 aftaler med 76 partnere (medio 2025), som forbinder europæiske virksomheder og EU’s indre marked med globale handelspartnere. Bl.a. er der indgået bilaterale handelsaftaler med enkeltlande som Canada, Egypten, Japan, Kenya, Marokko, Mexico, Moldova, Singapore, Sydafrika, Sydkorea, Ukraine og Vietnam.

 

Regionale aftaler med grupper af lande er indgået med bl.a. Centralamerika (Honduras, Nicaragua, Panama, Costa Rica, El Salvador og Guatemala) og Andean (Colombia, Ecuador og Peru), ligesom der i december 2024 blev indgået en principaftale om en handelsaftale med Mercosur (Argentina, Brasilien, Paraguay og Uruguay), som dog ikke er ratificeret og trådt i kraft endnu.

 

EU forhandler desuden aktivt om nye handelsaftaler med en række lande i Afrika, Asien, Latinamerika og Mellemøsten.

 

Nedenstående kort viser status for EU's handelsaftaler og -forhandlinger.

Kilde: EU-Kommissionen

 

Det primære formål med EU's frihandelsaftaler er at forbedre adgangen for europæiske virksomheder til vigtige markeder uden for EU og at overvinde handelsbarrierer til fordel for eksporten. Handelsaftalerne giver også europæiske virksomheder adgang til at importere billigere og flere forskellige varer fra lande uden for EU, hvilket tillige kan komme forbrugerne til gavn. Fordi handelsaftaler muliggør diversificering af virksomhedernes forsyningskæder, bidrager de samtidig til at styrke EU’s samlede konkurrenceevne, modstandskraft og økonomiske sikkerhed. Derudover understøtter handelsaftalerne EU’s alliancer og strategiske partnerskaber.

 

Den nye generation af EU’s frihandelsaftaler – bl.a. med Canada, Japan, Singapore, Sydkorea og Vietnam – er meget omfattende og inkluderer ikke blot afvikling af told, men også håndtering af ikke-toldmæssige barrierer inden for handel med varer og tjenesteydelser. Nedbringelse af handelsbarrierer kan fx indebære, at EU og det pågældende land bliver enige om at benytte mere ensartede produktstandarder dog uden at gå på kompromis med EU’s høje beskyttelsesniveau.

 

Derudover omfatter EU’s frihandelsaftaler ofte forbedret adgang til at foretage direkte investeringer og deltage i offentlige udbud samt beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder.

 

Handelsaftalerne medvirker endvidere til at styrke EU’s globale alliancer og samarbejder, ligesom de bidrager til at styrke forbrugerbeskyttelse, arbejdstagerrettigheder og miljøbeskyttelse særligt i partnerlande, hvor de lokale standarder er lavere end i EU.

 

Læs mere på EU-Kommissionens hjemmeside om EU’s aktuelle handelsaftaler og -forhandlinger med globale handelspartnere: EU trade relationships by country/region.