Investeringsbeskyttelse

Når man som virksomhed ønsker at foretage direkte investeringer i udlandet, er det vigtigt at overveje, om og hvordan man kan tage sine penge hjem igen, eller om man risikerer nationalisering, ekspropriation eller andre tiltag, som gør, at man enten mister sin investering eller ser dens værdi forringet betydeligt.

Med henblik på at beskytte investorer og investeringer mod sådanne risici – og dermed gøre det attraktivt for udenlandske investorer at investere i et givent marked – kan der indgås såkaldte investeringsbeskyttelsesaftaler (”bilateral investment agreement”, BIT). Aftalerne kan indgås mellem to lande eller være del af en plurilateral aftale mellem en større gruppe af lande. Aftalerne forpligter værtslandet til at behandle udenlandske investeringer forudsigeligt og på lige fod med nationale virksomheder og giver, hvis dette ikke sker, typisk investoren mulighed for at sagsøge værtslandet gennem international voldgift.

Danmark har ca. 40 bilaterale investeringsbeskyttelsesaftaler med lande uden for EU, bl.a. lande i Østeuropa og det tidligere Sovjet, som sikrer beskyttelse af danske virksomheders investeringer i de pågældende lande og vice versa. Aftalerne tjener også til at tiltrække udenlandske investeringer til Danmark.

Dertil har EU forhandlet investeringsbeskyttelsesaftaler med flere tredjelande for at beskytte europæiske investeringer, som danske investorer også kan være omfattet af. EU fik med Lissabontraktaten i 2009 enekompetence til at forhandle nye aftaler om investeringsbeskyttelse med tredjelande på EU-medlemslandenes vegne. Fx er der forhandlet EU-investeringsbeskyttelsesaftaler med Singapore og Vietnam, som dog ikke er trådt i kraft endnu. Aktuelt forhandles med Indonesien om aftale.

At EU har overtaget kompetencen fsva. forhandling af nye aftaler har ikke betydning for medlemslandenes eksisterende bilaterale aftaler, og de enkelte medlemslande kan i visse tilfælde fortsat forhandle og indgå aftaler på egen hånd. Danmark har ikke benyttet denne mulighed.

Udenlandske investeringer inden for EU er som udgangspunkt beskyttet af de generelle EU-regler. Historisk har der været indgået et stort antal bilaterale investeringsbeskyttelsesaftaler internt mellem EU-landene (såkaldte intra-EU BITs), men EU-domstolen fastslog i 2018, at sådanne aftaler er i strid med EU-retten. Det har siden medført en proces hen imod afviklingen af intra-EU BITs. I 2020 indgik Danmark sammen med 22 andre EU-medlemslande en fælles aftale om at afvikle deres respektive bilaterale investeringsbeskyttelsesaftaler over for hinanden.

Der pågår også arbejde med at modernisere og udvikle fremtidens investeringsbeskyttelse i multilaterale fora. Danmark arbejder via EU for etablering af en multilateral investeringsdomstol i regi af FN’s kommission om international handelsret (UNCITRAL), der kan bruges i stedet for den traditionelle model for international voldgift. I OECD pågår også forskellige former for udviklingsarbejde: Dels om fastlæggelse af en fremtidig model for mere klimavenlige investeringsbeskyttelsesaftaler og dels om modernisering af eksisterende bilaterale investeringsbeskyttelsesaftaler, herunder tilrettelæggelse af en pragmatisk overgang.