om arbejdet i wto
Arbejdet i WTO omfatter forhandlinger af nye handelsaftaler og -regler, forvaltning af eksisterende aftaler i organisationens system af komitéer, bilæggelse af handelstvister, overvågning og regelmæssig gennemgang af medlemmernes handelspolitik samt støtte til kapacitetsopbygning i udviklingslandene.
WTO har aktuelt 166 medlemmer, og der er optagelsesforhandlinger med yderligere 23 lande (maj 2025). Beslutninger træffes på basis af et konsensusprincip, dvs. at alle medlemmer i udgangspunktet skal være enige.
Forhandling af nye aftaler og forvaltning af eksisterende aftaler
WTO er det primære forum for forhandling af globale handelsregler. Alle WTO-aftaler og -regler er forhandlet og godkendt af alle medlemmer. I WTO’s første år var forhandlingerne samlet i store runder, hvor medlemmerne over nogle år blev enige om at forhandle om en række udvalgte emner. I 2001 lanceredes Doha-udviklingsrunden (”Doha Development Agenda”), som var den hidtil mest ambitiøse globale frihandelsforhandling, og hvor udviklingslandenes vilkår stod centralt. På grund af grundlæggende uenighed mellem WTO-medlemmerne på en række områder er runden ikke blevet afsluttet. Der er dog leveret enkelte delresultater i form af handelslettelsesaftalen i 2013 (vedtaget på WTO’s 9. ministerkonference, MC9) og aftalen om fiskerisubsidier fra 2022 (vedtaget på MC12).
Som reaktion på stilstanden i forhandlingerne blev der på MC11 i Buenos Aires i 2017 igangsat plurilaterale forhandlinger (dvs. forhandlinger blandt et udsnit af medlemslandene) om tre emner inden for "den moderne økonomi": Digital handel, national regulering af tjenesteydelser og investeringslettelse. EU er aktivt engageret i alle tre processer.
Læs mere om status for forhandlingerne i WTO på WTO’s hjemmeside samt på Europa-Kommissionens hjemmeside.
Tvistbilæggelse
For at sikre overholdelse af de indgåede aftaler findes der i WTO et tvistbilæggelsessystem, hvor uenigheder mellem medlemmerne om overholdelse af reglerne kan afgøres.
Det primære formål er at løse uenighederne i mindelighed gennem konsultationer. Såfremt dette ikke kan lade sig gøre, kan der nedsættes et panel af eksperter til at afgøre sagen.
Hvis en part ikke er tilfreds med afgørelsen, kan den appelleres til anden instansen, WTO’s appelorgan. Appelorganet har dog ikke kunnet høre nye sager siden 2020, da USA fast blokerer for udnævnelse af nye medlemmer af appelorganet. Denne instans er derfor gået i stå, og der arbejdes intenst på en reform af hele tvistbilæggelsessystemet.
Som en midlertidig løsning for det lammede appelorgan har EU sammen med flere andre WTO-medlemmer indgået en aftale om en midlertidig appelordning (kaldet ”Multi-Party Interim Appeal Arbitration Arrangement”, MPIA). Ordningen fungerer som et bindende appelorgan i tvister mellem parter, der er medlem af MPIA, og hvis sag har været behandlet ved WTO’s tvistbilæggelsessystem i første instans. WTO-medlemmer, som ikke har tilmeldt sig MPIA, kan ikke benytte ordningen.
Læs mere om WTO’s tvistbilæggelsessystem her: WTO | Dispute settlement gateway og om MPIA her: Multi-Party Interim Appeal Arbitration Arrangement (MPIA)
Trade Policy Review
WTO foretager med jævne mellemrum undersøgelse og gennemgang af de enkelte medlemmers handelspolitik. Det sker under betegnelsen ”Trade Policy Review” (TPR).
Formålet er at bidrage til en forbedret efterlevelse af WTO-reglerne og sikre en større grad af transparens om og bedre forståelse af medlemmernes handelspolitiske regler og praksis.
Systemet gør det muligt for den samlede medlemskreds at vurdere og stille spørgsmål til de enkelte medlemmers handelspolitik inden for alle de områder, der dækkes af WTO-aftalerne.
Læs mere om Trade Policy Review her
Kapacitetsopbygning for udvikling
Endelig organiserer WTO-sekretariatet sammen med medlemmerne kurser, teknisk assistance og anden støtte for udviklingslandene på grundlag af WTO-reglernes særlige vilkår for disse lande.
Målet er at opbygge kapacitet, bistå med implementering af tekniske standarder mm. for at sikre udviklingslandenes integration i det globale handelssystem. Bag indsatsen ligger en erkendelse af, at handels- og udviklingspolitik skal tænkes sammen, hvis udviklingslandene skal kunne deltage i og drage fordel af international handel.
Siden 2005 har sekretariatets arbejde med kapacitetsopbygning været suppleret af et omfattende bistandsinitiativ, som under overskriften ”Aid for Trade” søger at samle indsatsen hos donorlandene, multilaterale organisationer og mindre, specialiserede organisationer med hovedsæde i Genève til fremme af udviklingslandenes handelsvilkår og -muligheder. EU skønnes at stå for en tredjedel af den samlede globale Aid for Trade-bistand.
Læs mere om udviklingslandene i WTO
Læs mere om kapacitetsopbygning