Magasinet 360°
Udenrigsministeriet har igangsat en større gentænkning af Danidas kommunikationsindsatser og støtteordninger med henblik på at sikre større engagement i udviklingssamarbejdet fra en bredere andel af befolkningen. Derfor har ministeriet åbnet for, at alle interesserede non-profit aktører kan komme med forslag – via et såkaldt call for proposals - til et medie, der kan engagere danskerne i verdens bæredygtige udvikling. Det nye medie træder i stedet for Magasinet 360°, som Udenrigsministeriet fra 2021 ikke længere udgiver.
Der er deadline for interessetilkendegivelse d. 31. maj 2021.
Læs Call for proposals her
Er du abonnent vil du snart modtage nyt om denne udvikling.
Du kan holde dig opdateret om udviklingsnyheder på Danida Facebook, Instagram og Twitter. Derudover kan du få nyheder om verdens udvikling på Verdensbedstenyheder.dk, Globalnyt.dk, Danwatch.dk.
Om magasinet
Magasinet har oplyst danskerne om dansk udviklingssamarbejde og forhold i det globale syd siden 1974, hvor det blev udgivet som et tidsskrift under navnet Udvikling. I 2011 blev det relanceret som magasin, og i 2017 fik det navneskifte til Magasinet 360, ny redaktionel linje og en digitalt univers. Siden 2017 har magasinet øget sit oplag med 65 procent til 30.000 eksemplarer og minimum 100.000 læsere.
Læserskaren er bred - fra studerende og undervisere til iværksættere, beslutningstagere og journalister med interesse for internationale forhold og verdens bæredygtige udvikling. Magasinet er drevet af et redaktørteam, der fastlægger den redaktionelle linje. Indholdet produceres af danske og udenlandske journalister, fotografer og illustratorer.
Den seneste redaktør er Louise Stigsgaard, journalist og forfatter og tidligere USA-korrespondent, Mellemøst-korrespondent og debatredaktør på Berlingske.
Tidligere redaktører:
1974-1980: Kika Mølgaard
1980-1984: Uffe Torm
1984-1992: Lis Garval
1992-2002: Jesper Søe
2002: Inge Estvad
2002-2016: Stefan Katic
Magasinets adresse:
Magasinet 360° Asiatisk Plads 2
1448 København K