Gå til indhold

FN's udviklingsprogram (UNDP)

Anti-korruption og etik for FN’s udviklingsprogram (UNDP)

UNDP har nul-tolerance over for svindel og korruption og arbejder på tværs af hele organisationen for at sikre overholdelse af denne politik. Alle hændelser vedrørende mulig svindel eller korruption undersøges af UNDP’s uafhængige kontor for revision og undersøgelse ”Office of Audit and Investigation” (OAI) i overensstemmelse med UNDP Legal Framework for Addressing Non-Compliance with UN Standards of Conduct.

OAI er ansvarlig for intern revision samt undersøgelse vedrørende korruption og svindel. I tillæg til fokus på overholdelse af regler og retningslinjer samt regnskabsmæssig kontrol og risikostyring, undersøges også effektivitet i UNDP’s virke på hovedkvartersniveau samt i landekontorerne.

OAI rapporterer direkte til UNDP’s administrator og UNDP’s bestyrelse og forbereder bl.a. en rapport, der kortlægger observationer fra regnskaber og undersøgelser i løbet af året. Rapporten præsenteres til UNDP’s årlige bestyrelsesmøder i juni. De årlige rapporter findes i UNDP’s database.

I tillæg hertil rådgiver UNDP’s ”Audit and Evaluation Advisory Committee” (AEAC) UNDP’s administrator med vurdering og rådgivning omkring strategi, arbejdsplaner, budget og rapportering.

UNDP har også et uafhængigt Etikkontor, der også rapporterer direkte til UNDP’s administrator og UNDP’s bestyrelse. Kontorets ansvarsområder er bl.a. at udvikle og kommunikere standarder for etiske problemstillinger.

UNDP har også en whistleblower-ordning, der er omtalt i Code of Ethics in UNDP.