Myndighedssamarbejde
Myndighedssamarbejde
Danmarks stærke position på tværs af forskellige sektorer afspejles i både danske myndigheder og virksomheder, hvilket styrker de sektorspecifikke forbindelser.
Samarbejdet mellem myndigheder er opdelt i to hovedmodaliteter:
- En bistands- og udviklingsorienteret modalitet i udviklingslande og vækstøkonomier, herunder i EU’s nabolande.
- En kommerciel- og eksportorienteret modalitet med højindkomstlande og udvalgte vækstmarkeder. Læs mere om denne modalitet her
Strategisk sektor samarbejde
SSC skaber alliancer ved at dele viden og erfaringer gennem fagligt samarbejde mellem ligestillede inden for politikudvikling, regulering, planlægning, håndhævelse og implementering.
Det primære mål med SSC-instrumentet er at bidrage til at styrke kapaciteten hos nationale partnermyndigheder i at forbedre rammebetingelser og tilhørende service- eller produktleverancer med henblik på at fremme inkluderende, retfærdig og bæredygtig social og økonomisk udvikling samt grøn omstilling i partnerlandene. Dette sker gennem inddragelse af danske myndigheder, som deler relevante erfaringer og kompetencer. De sekundære mål med SSC-instrumentet er at styrke Danmarks bilaterale diplomatiske relationer, herunder klimapolitisk diplomati, samt at bane vejen for øget engagement og kommerciel anvendelse af dansk teknologi og viden i de pågældende lande på længere sigt.
SSC-instrumentet fokuserer på sektorer, hvor danske offentlige myndigheder besidder viden og ekspertise, som er efterspurgt internationalt. Det omfatter blandt andet energi, vand, miljø, byudvikling, maritime forhold, sundhed, fødevarer, statistik, uddannelse, intellektuelle ejendomsrettigheder og landbrug – samt tværgående temaer som grøn omstilling, god regeringsførelse og bæredygtig økonomisk vækst.
Fundamentet for SSC-instrumentet er et ligeværdigt partnerskab mellem danske offentlige myndigheder og myndigheder i partnerlande, hvilket kommer til udtryk gennem samarbejde mellem fagfolk i den offentlige sektor, der arbejder i tilsvarende institutioner i hvert land. Udgangspunktet for hvert samarbejde er således et match mellem behov og prioriteter hos partnerlandets myndighed – baseret på nationalt identificerede problemstillinger i den lokale kontekst – og danske 'best practices¨' og løsninger i overensstemmelse med de danske myndigheders kompetencer og ekspertise.
Outcomes
Primært outcome:
1. Styrket kapacitet i partnerlande til at udvikle, implementere og håndhæve rammebetingelser for inkluderende og bæredygtig social og økonomisk udvikling, herunder, men ikke begrænset til: sektorspecifikke og tværsektorielle politikker og politisk sammenhæng, love, regler, strategier, planer, programmer, tjenester og værktøjer.
Sekundære outcomes:
2. Styrkede bilaterale relationer mellem Danmark og partnerlande om sektorrelevante emner gennem bilaterale aftaler og i internationale fora.
3. Øget engagement fra den danske private sektor i partnerlande gennem videndeling og mulige løsninger samt identifikation af muligheder for fremme af finansielle investeringer, der bidrager til inkluderende og bæredygtig social og økonomisk udvikling i partnerlandene.
Resultater
✔ Kapacitetsopbygning
Kapacitetsopbygning: Fra data til handling – hvordan statistik skaber forandring i Ghana
Ghana, med en befolkning på næsten 34 millioner fordelt på 16 regioner og 261 distrikter, har længe stået over for udfordringer med at indsamle og formidle rettidige og tilgængelige data til beslutningstagere. Det Ghanesiske Statistikkontor (GSS) har historisk haft vanskeligt ved at levere data hurtigt nok til effektivt at understøtte udviklingen af tilpasningsdygtige og evidensbaserede politikker.
Som svar på disse udfordringer har et projekt i samarbejde med Danmarks Statistik støttet GSS i at lancere en national statistikdatabase, Stats Bank, for at forbedre tilgængeligheden af data. En af projektets største resultater var offentliggørelsen af de 261 rapporter om Multidimensionel Fattigdomsindeks (MPI), som identificerede centrale socioøkonomiske udfordringer i alle Ghanas distrikter. Disse indsigter lagde grundlaget for målrettede politiske tiltag og markerede den hurtigste rapportudgivelse i GSS’ historie.
Projektet spillede også en vigtig rolle i at styrke GSS’ tekniske kapacitet gennem træningsprogrammer i R-automatisering og Python. Mere end 30 ansatte – omkring 10 % af personalet – blev uddannet i R og R-automatisering. Disse programmer muliggjorde automatisering af databehandling og visualisering og styrkede dermed institutionens evne til at understøtte evidensbaseret politikudvikling. En vigtig læring fra implementeringen var værdien af at bruge en "Training of Trainers" (ToT)-model til at opbygge bredere institutionel kapacitet og sikre langsigtet bæredygtighed af de udviklede kompetencer.
Ved at styrke Ghanas statistiske infrastruktur og fremme datainformeret styring har projektet bidraget til en mere effektiv offentlig forvaltning, øget tillid til statslige institutioner og bedre målrettede indsatser for sårbare befolkningsgrupper. For eksempel blev der i Ada-West installeret en ny brønd, hvilket reducerede den tid, 40 % af borgerne tidligere brugte på at hente vand – over 59 minutter – betydeligt. I Afigya Kwabre North steg andelen af borgere tilmeldt den nationale sygesikring markant fra en oprindelig dækning på 56 %.
Disse resultater viser, hvordan forbedret kapacitetsopbygning kan omsættes til konkrete forbedringer i adgangen til essentielle serviceydelser og den generelle livskvalitet på lokalt niveau.
✔ Bilaterale relationer
Samspillet mellem den danske stat og danske kommuner inspirerer digitalisering i Brasilien
I et land med 27 delstater, 5.571 kommuner og dramatiske regionale forskelle i udvikling er det ingen let opgave at udvikle en fælles offentlig digitaliseringsstrategi. Ikke desto mindre har den brasilianske digitaliseringsstyrelse, SGD, gjort netop det med stærk inspiration fra de seneste tyve års danske erfaringer på området. Den igangværende implementeringen af strategien, som blev lanceret i 2024, vil også trække på danske institutionelle ideer igennem myndighedssamarbejdet, eksempelvis i forhold til skabelse af kommunale digitaliseringsfællesskaber med forbillede i KOMBIT, der kan sætte turbo på den digitale innovation og tilbyde markedsdannende priser for offentlige digitaliseringsløsninger ved at koordinere og samle mange kommuner i offentlige udbud. Det giver billigere og bedre digitalisering, som kan rulles hurtigere ud og nå flere af Brasiliens 220 millioner borgere med brugervenlige offentlige services.
✔ Økonomisk diplomati
Styrkelse af økonomisk diplomati: Støtte til Bangladeshs bæredygtige omstilling gennem the garment value chain
For at støtte Bangladesh i overgangen fra kategorien for mindst udviklede lande (LDC), er samarbejdet mellem SSC om arbejdsmiljø og ambassadens økonomiske diplomati blevet styrket. Med sin LDC-status har Bangladesh haft toldfri adgang til EU, hvilket især har gavnet tekstilindustrien.
Efter overgangen i 2026 vil Bangladeshs toldfri adgang i endnu højere grad afhænge af overholdelse af menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder i henhold til EU’s Generaliserede Præferenceordning (GSP+). Ambassaden har derfor etableret et integreret værdikæderådgiverteam, der fremmer social og miljømæssig bæredygtighed i tekstilindustriens værdikæde. Teamet rådgiver danske virksomheder og deres bangladeshiske leverandører med udgangspunkt i SSC og Trade Councils kommercielle instrumenter. Fokus er på at forbedre arbejdsvilkårene på fabrikker i Bangladesh og på bæredygtig forretning – men også på, hvordan kommercielle investeringer i energi og logistik kan gøre værdikæden grønnere og mere effektiv.