Tale til Dansk Erhvervs efterårsreception

Mange tak for invitationen til jeres efterårsreception her i dag. Jeg er glad for at skulle kickstarte den politiske sæson sammen med jer – også selvom den allerede har været i gang et lille stykke tid.

Før jeg begynder min tale, bare et enkelt ord om resultatet af det amerikanske præsidentvalg, som optager os alle.

Når vi taler om EU’s konkurrenceevne i dag, så skal vi huske, at vi i EU har en masse opgaver foran os, som vi kun selv kan løse. Udfordringer, som ikke afhænger af, hvem det amerikanske folk har valgt som præsident, eller hvilken politik den præsident vil føre.

Uanset om det var blevet Harris eller Trump, har det for mig hele tiden været klart, at det i sidste ende kun er EU selv, der kan løse de økonomiske udfordringer, vi står med. Det kræver handlekraft i EU, og det kræver enighed og fællesskab – også i samarbejdet med USA's kommende præsident. Derfor er jeg også glad for, at EU’s ledere allerede i aften mødes og drøfter de her spørgsmål.

 

***

 

Jeg ved, at det var meningen, receptionen skulle afholdes for en måneds tid siden, men at I valgte at udskyde for at kunne holde den i jeres nye lokaler her i Tietgens hus. Og når jeg ser mig omkring, kan jeg godt forstå, I valgte at vente lidt.

Vi står nemlig i en virkelig historisk bygning. En bygning, som bærer navnet fra en af de allervigtigste erhvervsmænd i Danmarkshistorien. Det Danmark, vi kender i dag, står på skuldrene af Carl Frederik Tietgens store arbejde for at modernisere vores land. Telekommunikation, telegrammer, telefonservice, udvidelse af jernbanenettet – det var alt sammen store kampe, Tietgen tog for os alle sammen.

Tietgen skabte fremskridt, som vi slet ikke kan forestille os et samfund uden i dag. Derfor eksisterer mange af hans virksomheder også stadig den dag i dag.

Han var manden med telefonnummeret 1, fordi han fik Danmarkshistoriens første telefon i sit kontor lige på den anden side af disse mure i Børsen. Så vidt jeg forstår, sidder telefonstikket fra dengang stadig i muren på Tietgens gamle kontor.

Som Herman Bang skrev i sin nekrolog over Tietgen i 1901: ”Landets Førstemand er død (…) Han skabte vort Samfunds Udvikling i mere end et halvt Aarhundrede.”

Men selvom Tietgen var produktiv og innovativ som få, mødte han også modgang. Tvivlere, bureaukratiske forhindringer, bøvlet lovgivning. Det var ikke helt uden komplikationer at opnå byggetilladelser og andre statslige godkendelser til at udrulle jernbanenet og telefonkabler på tværs af hele landet.

Men Tietgen gav ikke så let op. Han blev ved at kæmpe og viste, at vi alle kan overkomme modgang. For selvfølgelig skal der være kontrol og rammer for nye teknologier. Men der er også grænser. Og jeg er bange for, at vi er ved at nå grænsen for bureaukrati og administration i dag.

Dansk Erhvervs egne analyser peger på, at administrative byrder koster danske virksomheder i omegnen af 30 mia. kroner om året. Og det forventes at stige yderligere de kommende år.

Det er simpelthen for meget!

Vi kan ikke forvente, at vores erhvervsliv skaber morgendagens teknologisk gennembrud ligesom Tietgen, hvis nye initiativer bliver druknet i lovgivning og administration.

 

***

 

Når jeg ser ned over Europa, er det desværre et problem, der præger hele kontinentet. For næsten to måneder siden kom Mario Draghi med sin rapport, som peger på de samme udfordringer på tværs af EU.

Men hvordan skal europæiske virksomheder konkurrere på verdensplan, når de har mange flere byrder end deres amerikanske og kinesiske konkurrenter?

Europæiske virksomheder kæmper med langt mere lovgivning, flere barrierer og elektricitetspriser, der er 2-3 gange højere end i USA. Læg dertil, at det tager væsentligt kortere tid at få godkendt nye produkter i USA, og at der står langt mere risikovillig kapital til rådighed.

Lægger vi alt det sammen, ser det svært ud for europæiske virksomheder.

Men det går simpelthen ikke, at de automatisk er bagud på point, når de skal ud i verden og konkurrere. Vores virksomheder skal bruge deres kræfter på at innovere, tænke nyt og komme med konkurrencedygtige produkter – ikke på at kæmpe med bureaukrati og lovgivning.

For hvis de bruger al deres tid på at finde hoved og hale i overkomplicerede bæredygtighedsregler eller databeskyttelseskrav, hvordan skal der så være rum til at skabe vækst?

 

***

 

Men selvom Europa har sine udfordringer, må frustrationen ikke føre til, at vi trækker os fra det europæiske fællesskab. Løsningerne går ikke gennem mindre, men gennem mere europæisk samarbejde.

Vi lever i en tid, der er præget af grænseoverskridende udfordringer. Udfordringer, vi kun kan løse i fællesskab: Sikkerhed. Klimakrisen. Energiforsyning. Udfordringer med vores konkurrenceevne.

Når problemerne går på tværs af grænser, må vores løsninger gøre det samme. Og vores europæiske familie har aldrig været vigtigere.

Vi skal derfor i fællesskab kaste energien ind i løsningsrummet og stille os selv spørgsmålet: hvordan kan vi gøre Europa mere konkurrencedygtigt?

Og her er det vigtigt at blive konkrete. Et er at støtte byrdelettelse generelt. Men vi har brug for at pege helt præcist på, hvilke byrder der er unødvendige og ude af proportioner.

Heldigvis bevæger vi os i den rigtige retning. Jeg bakker fuldt op om EU’s målsætning om at reducere virksomhedernes rapporteringsforpligtelser med 25 pct. og SMV’ernes med 35.

Jeg glæder mig også over, at Ursula von der Leyen har udpeget en kommissær, hvis primære opgave bliver at fokusere på god implementering.

Faktisk sidder kandidaten til den post, Valdis Dombrovskis, netop i disse timer og bliver grillet til sin høring nede i Bruxelles. I eftermiddag vil vi få svaret på, om han klarede testen.

Men der er også brug for, at Danmark spiller ind med det, vi er gode til – blandt andet digitale løsninger, der kan lette og automatisere virksomhedsprocesser.

Senest har vi vist vejen med bogføringsloven, som digitaliserer og automatiserer bogholderiet. Men vi skal ikke stoppe her. Udbredelse af e-fakturering rummer enorme potentialer, hvis det udrulles i hele EU. Det samme gør det, hvis vi i EU finder mere ensartede måder at dele bæredygtighedsdata på og automatisere rapporteringen.

Derudover skal vi se på, hvordan vi kan udnytte det fulde virksomhedspotentiale i den digitale tegnebog. Den skal gøre jeres grænseoverskridende aktiviteter nemmere, når I skal verificere jer eller uploade, underskrive og formidle jeres dokumenter elektronisk til myndigheder fra andre lande.

Ligesom Tietgen erstattede kurerposten med telefonen, skal vi erstatte pen og papir med digitale løsninger og tungt bureaukrati med større automatisering – også i resten af Europa.

Men det er ikke nok at vi afskaffer byrder, når de allerede er opstået. Vi skal også tage dem i opløbet. Fra det øjeblik ny lovgivning lægges på bordet, skal vi være bedre til at identificere eventuelle byrder for virksomhederne. Vi skal kort sagt sætte mere systematisk ind for at bekæmpe byrdefuld lovgivning.

Derfor har regeringen herhjemme nedsat en kreds af ministre, som skal fokusere på, hvordan vi kan afskaffe byrder. Hvordan vi kan undgå, de overhovedet opstår. Og hvordan vi kan gøre det nemmere for jer virksomheder at efterleve EU-lovgivningen.

Vi skal ind i en ny æra, hvor byrderne bliver mindre frem for større for virksomhederne.

 

***

 

Næste år overtager Danmark sit EU-formandskab. Og når I afholder til jeres næste efterårsreception, vil jeg formentlig befinde mig for bordenden til et møde i Bruxelles.

Vi har endnu ikke fremlagt programmet for vores formandskab i detaljer endnu. Men jeg kan godt afsløre én ting: Det bliver med sikkerhed en prioritet for mig at nå konkrete fremskridt for EU’s konkurrenceevne og kampen mod byrder.

Jeg er helt sikker på, at det danske perspektiv, de danske løsninger og de danske erfaringer kan rykke meget i den debat.

Men vi har et stort arbejde foran os.

 

Rygtet siger, at Tietgen havde en drøm om et jernbanenet, der gik på tværs af hele Europa. Og at de investorer, han delte sin drøm med, grinede af det og troede, det var en vittighed.

100 år senere kan vi se, at Tietgen ikke var til grin. Han var bare visionær.

Vores opgave i dag er at fjerne barriererne for vor tids europæiske visionære, så de kan realisere deres store drømme. De drømme, som måske i dag fremstår utopiske eller bøvlede, men som det om 100 år vil være umuligt at forestille sig en verden uden.

Tak.