Tale til Landbrug & Fødevarer delegeretmøde

Kære delegerede. Kære landmænd.

Tusind tak for invitationen til at tale i dag. Det er første gang, jeg har æren af at tale til denne her forsamling. Og som Venstre-kvinde fra Himmerland vil jeg ikke skjule, at det er en særlig fornøjelse at få lov at tale netop her.

Men som vi siger i Nordjylland: kan man være karl om natten, kan man også være karl om dagen.

 

***

 

Jeg er blevet inviteret her i dag for at tale om de europæiske og internationale perspektiver for dansk landbrug. Og der har sjældent været så meget at sige om det emne som nu.

For vi befinder os i en brydningstid.

Krigen er tilbage på det europæiske kontinent med Ruslands ulovlige invasionskrig i Ukraine.

Globale handelspolitiske spændinger påvirker dansk landbrugseksport.

Og vi har en klimakrise, der presser sig på.

Verden bliver sværere og sværere at forudsige.

Det gælder for os politikere. Men det gælder i høj grad også for jer landmænd.

Senest fik vi i går resultatet af det amerikanske præsidentvalg, som også kan komme til at påvirke hele den globale handel.

Jer landmænd skal navigere i denne omskiftelige verden. En virkelighed, hvor man konstant skal være på tæerne for at kunne følge med udviklingen.

Men når jeg ser tilbage på historien over dansk landbrug, ser jeg et erhverv, som altid har mødt nye udfordringer med ophøjet pande og grebet morgendagens teknologiske muligheder. Et arbejdsomt erhverv, der med flid, dygtighed og sans for omstilling  igen og igen har vist Europa, at ”vi kan gøre det bedre end i går”.

Der var en socialdemokratisk statsminister, som i 90’erne spurgte:

”Kan vi ikke gøre det lidt bedre?”

Nu er de færreste landmænd jo socialdemokrater – så I har altid knoklet for at gøre det meget bedre.

Det kommer måske af det evighedsperspektiv, der ligger i bevidstheden om, at jorden en dag skal gives videre til næste generation i endnu bedre stand, end I overtog den.

Det er det syn og de værdier, som kendetegner de landmænd, jeg selv kender nordenfjords fra. Men jeg tror egentlig, det er værdier, som kendetegner erhvervet generelt. Det er i hvert fald de værdier, som har givet Danmark et mere effektivt, et grønnere og et mere bæredygtigt landbrug.

Dansk landbrug har gang på gang grebet mulighederne for ny udvikling og taget ansvar for Danmarks samlede udvikling og internationale konkurrence. Fra hedens opdyrkning, Jordreformerne, Kanslergadeforliget – og op til trepartsaftalen i dag.

Danske landmænd har historisk været visionære og turdet at gribe mulighederne for nye teknologiske fremskridt.

Fra hestekraft til maskinkraft tog dansk landbrug i 50’erne et kvantespring fremad og høstede den nye tids muligheder.

Og da Danmark i 1972 stod overfor valget om at indgå i EF, var det blandt andre danske landmænd, der pressede på for et ’ja’. Landmænd i arbejdstøj, der kunne se, at EF var en kæmpe mulighed for nye markeder at afsætte deres varer på. Og ikke lod sig holde tilbage af skræmmeargumenter om Europas Forenede Stater.

 

***

 

I dag står vi endnu engang over for nye udfordringer og kriser. Klimaforandringerne og presset for at reducere vores CO2-udledninger stiller alle verdens landbrugserhverv overfor en kæmpe udfordring.

Den grønne omstilling er noget, som hele verden skal igennem, og som forbrugere i stigende grad stiller krav om.

Dansk landbrug står - i en europæisk kontekst - som et lysende eksempel på, hvordan en bæredygtig udvikling også kan være en konkurrencedygtig udvikling.

Tidligere i år landede vi en historisk grøn trepartsaftale - og jeg ved godt, at I allerede har brugt meget tid på at diskutere den aftale. Men den er også historisk. Og den fortjener at blive omtalt og anerkendt som det fantastiske mesterstykke udi forhandlingskunst, samarbejde og ansvarlighed, den er.

Den grønne trepart er udtryk for et dansk landbrug, der forpligter sig og tager ansvar. Et landbrug, som sætter sig ved bordet og indgår i dialog med andre interesseorganisationer. Et landbrug, som endnu engang viser, at man vil være foran kurven.

Og det gælder ikke kun den grønne trepart. Vi ser hver eneste år, hvordan danske løsninger giver svar på globale problemstillinger:

Udvikling af nye klimaresistente afgrøder, der er mere standhaftige overfor oversvømmelser.

Avl af nye malkekøer, der udleder mindre metan.

Udvikling af nye teknologier til spredning af gødning, der både skåner klimaet og sparer jer landmænd penge.

Dansk landbrug er helt i front, når vi skal løse vor tids store kriser og opfinde morgendagens produktionsformer.

Hele verden skal igennem en grøn omstilling, og jeres innovative løsninger kan blive  Danmarks fremtidige eksporteventyr.

 

***

 

Den 1. juli næste år overtager Danmark EU-formandskabet. Og  i de her måneder rejser jeg rundt til EU’s medlemslande for at forberede vores formandskab.

Der er mange politiske dagsordener, der fylder, når jeg møder min europæiske kollegaer. Men en af de største er vores konkurrenceevne – også landbrugets.

Mario Draghi – den tidligere italienske premierminister og chef for Den Europæiske Centralbank - kom i september måned med en analyse af Europas konkurrenceevne. Det var dyster læsning.

Vi vidste det nok godt, men nu fik vi stillet diagnosen.

Europas konkurrenceevne lider. Vi taber vækst og produktivitet.

Den disponible indkomst per indbygger er vokset dobbelt så hurtig i USA som i EU siden 2000, og Europas vækst har i samme periode vedvarende været lavere.

Derfor kommer konkurrenceevne til at være overlægger for al politik, vi kommer til at lave i EU de kommende år. Det er slut med at lave regulering, som uden hensyn spænder ben for vækst og udvikling. Også landbrugspolitikken vil blive betragtet gennem konkurrence-linsen.

Når den nye EU-kommission er på plads, forventer vi, at den inden for de første 100 dage fremlægger en ny vision for landbrugets konkurrenceevne og bæredygtighed. Og vi forventer, at EU’s strategiske dialog for fremtidens landbrug, der blev fremlagt for nylig, kommer til at føde ind i den vision.De kommende år vil Kommissionen så lægge op til reformer, der skal støtte den bæredygtige innovationskraft i landbruget

Og fordi dansk landbrug er på forkant med udviklingen, vil I have en konkurrencefordel, når Kommissionens forslag omsættes til lovgivning.

 

***

 

Og så er der det med landbrugsstøtten.

Vi skal nok ikke forestille os, at Europas landbrugsstøtte kommer til at blive ved med at se ud, som den gør i dag. Den kommer til at få et vrid, og også her er jeg overbevist om, at der vil være fokus på konkurrence.

 

***

 

Et af de andre temaer, jeg diskuterer meget med mine kollegaer, når jeg kommer rundt, er Ukraine.

Med de voksende geopolitiske spændinger må vi erkende, at vi ikke har råd til at lukke os om os selv. Vi kommer til at byde nye medlemmer velkommen i EU.

Når Ukraine - med sine over 32 mio. hektar dyrkbar landbrugsjord - en dag bliver medlem, vil EU’s landbrugsareal vokse med en tredjedel.

Et Ukrainsk EU-medlemskab med de nuværende regler ville altså betyde, at budgettet mange steder skal øges med en tredjedel. Det går selvsagt ikke.

Derfor står vi over for svære interne reformer i EU – også af vores landbrugsstøtte. Men de reformer må og skal ske med fokus på vores konkurrenceevne.

Vi har simpelthen ikke råd til at sakke yderligere bagud.

 

***

Alle de her ting stiller selvsagt store krav til jer landmænd. Men historien om dansk landbrug er historien om et erhverv, der igen og igen har grebet morgendagens nye muligheder og gået forrest.I har gang på gang vist, at I tager ansvar, og jeg er overvist om, at det kommer I til at stå jer godt ved.

Der vil nemlig blive efterspurgt et mere bæredygtigt og mere konkurrencedygtige landbrug i hele verden. Og når resten af Europa og verden skal igennem den omstilling, så vil der blive set mod Danmark. For produktudvikling, for teknologier og for nye veje at gå.

Tak for at inspirere os alle sammen. Det er en fornøjelse at repræsentere jer i Europa og kunne give gode eksempler fra dansk landbrug, når jeg møder mine europæiske kollegaer.

Tak.