Praktikophold i EU Institutioner
Med et praktikophold i EU's institutioner får du lejlighed til at afprøve dine kundskaber fra studiet og sætte dem ind i en konkret EU-kontekst. Et halvt års arbejde i Bruxelles tilføjer et værdifuldt element til cv'et og viser viljen til at søge udfordringer også uden for Danmark. Samtidig får du prøvet at arbejde i et multikulturelt og multisprogligt arbejdsmiljø med kollegaer fra hele Europa, og får en mulighed for at påbegynde opbygningen af et europæisk netværk.
Et praktikophold er også en god måde til på kort tid at afprøve om en senere karriere med EU-spørgsmål, i Danmark eller i Europa, er noget for dig. Som intern vil du efterfølgende have en profil, som forbedrer dine chancer for at arbejde videre med EU-forhold. Sådanne jobs kan både være offentlige og private og både være baserede i Danmark og i Europa. I Udenrigsministeriet er EU-erfaring en høj prioritet i rekrutteringen af nye medarbejdere, som vægtes højt ved ansættelse.
Ansøgningsproces for EU-praktikophold
I modsætning til rekrutteringsprocessen for faste stillinger i EU administreres praktikophold ikke af EPSO. I stedet afholder hver institution sin egen ansøgningsproces.
Se mere om ansøgningsprocessen hos de største institutioner her:
Praktik i EU-kommissionen (Blue Book Trainee)
Et af de mest populære praktikprogrammer i EU er Europa-Kommissionens Blue Book-program, som finder sted to gange om året:
• fra marts til juli
• fra oktober til februar det følgende år
Cirka 1900 unge tilbydes hvert år en chance for at dygtiggøre sig og udvikle deres faglige kompetencer gennem et internprogram i Europa Kommissionen (såkaldt Blue Book traineeships). Du kan også blive intern ved EU-Parlamentet, EU's Fælles Udenrigstjeneste, EU's Domstol eller Den Europæiske Centralbank. For at søge et internship skal du have bestået din bachelor. Erfaringen viser dog at færdiguddannede kandidater har større chance for at gå igennem. Varighed og tiltrædelsestidspunkt varierer, men de fleste ophold svarer nogenlunde til de danske semestre, og det er normalt ikke et problem at få det til at hænge sammen med studiet i Danmark.
Et EU-traineeship er betalt (omkring €1.350 eur. om måneden og refusion af rejseudgifter), og størstedelen er placeret i Bruxelles eller Luxembourg. Udvælgelsesproceduren for internships varetages af de enkelte EU-institutioner og agenturer. På hjemmesiden for EU's Personaleudvælgelseskontor (EPSO) kan du få et overblik over de forskellige internships, der udbydes ved EU's institutioner og agenturer, samt læse om deres ansøgningsprocedure.
Kvalifikationer påkrævet
Hvordan søger du?
Praktik i Europa-parlamentet (Og Schuman traineeship)
Der er flere muligheder for at få et internship i Europa-Parlamentet. Du kan både få plads i institutionens administration såvel som hos de danske parlamentarikere. Internship'et ved Parlamentets sekretariat/administration giver chance for at få erhvervserfaring og for at lære mere om hvad Europa-Parlamentet står for og gør, og kaldes for "Schuman Traineeship".
Du kan læse mere om det her.
Schuman-praktik løber to gange årligt; i sommerperioden og i vinterperioden. Vinterperioden løber som regel fra 1. oktober til 28/29. februar, og ansøgningsperiode strækker sig fra d. 1. juni – 30. juni. Sommerperiodens praktikophold er fra 1. marts til 31. juli, og ansøgningsperiode løber fra d. 1. november til 30. november.
Kvalifikationer påkrævet
Hvordan søger du?
Praktik i ministerrådet
Der er tre typer praktikantstillinger ved Rådet:
- Lønnede internophold
- Obligatorisk internophold i forbindelse med uddannelse
- Praktikstillinger forbeholdt nationale tjenestemænd
For de lønnede internophold er der to perioder på fem måneder – 1. februar til 30. juni og 1. september til 31. januar. Sekretariatet udbyder hvert år godt 100 pladser.
Kvalifikationer
Praktikophold hos danske og europæiske organisationer, virksomheder og institutioner i EU
Derudover er der en lang række danske og europæiske organisationer, virksomheder, institutioner og myndigheder i EU, der søger praktikanter hvert semester. Her bliver jobopslaget ofte slået op på deres hjemmeside eller på forskellige jobsider.
Se mere
Gode råd til ansøgningen
For praktikpladser hos de danske udbydere er der tale om en sædvanlig dansk ansøgningsproces, hvorimod pladserne hos EU-institutionerne kører efter en særlig online-procedure. Det er vigtigt, at du i din ansøgning lægger vægt på din viden og interesse i EU. For at komme i betragtning er det generelt vigtigt ikke blot at have gode resultater på studiet, men også at kunne demonstrere relevant erhvervs- og/eller organisationserfaring med EU-relevans samt gode sprogkundskaber.
Arbejdsopgaver- og vilkår som praktikant i EU
De faktiske arbejdsopgaver og –vilkår som praktikant/intern vil naturligvis afhænge af praktikstedet og dets størrelse. Men det afhænger også meget af din egen indstilling og tilgang til opholdet. Der vil typiske være tale om travle arbejdspladser, hvor der er brug for en ekstra hånd. Med en åben og energisk indstilling kan du derfor få lov til at prøve kræfter med spændende arbejdsopgaver og afprøve din viden fra studiet i praksis.
Du vælger ikke opgaverne selv, men kan med fordel opsøge områder, der er relevante for dine interesser, dit videre studium og specialeskrivning. Du vil normalt få en vis oplæring og være tilknyttet en daglig ansvarlig praktikvejleder. Der vil også typisk være en afsluttende evaluering.Løn og SU?
Praktikanter i EU-institutionerne modtager et månedligt tilskud på omkring 1350 EUR, mens andre praktiksteder f.eks. giver et huslejetilskud. Ved praktikophold/internship, hvor der gives et tilskud, sker der modregning af anden lønindtægt, dog normalt ikke SU. Det er imidlertid vigtigt på forhånd at undersøge hvordan opholdet i øvrigt vil fungere i forhold til SU, og hvordan stipendium, huslejetilskud eller diæter skal behandles skattemæssigt, så du ikke får uforudsete problemer.