Gå til indhold

Andorra

Undersøg i god tid før din rejse, hvilke regler der gælder for pas og visum. Det er dit eget ansvar at overholde ind- og udrejseregler i de lande, du rejser til. De lokale myndigheder i de enkelte lande fastlægger reglerne og afgør, om du overholder dem.

Myndighederne i Andorra har oplyst, at reglerne nedenfor gælder for danske statsborgeres ind- og udrejse. Du bør dog altid dobbelttjekke med Andorras ambassade, om reglerne stadig gælder. De kan blive ændret med kort varsel. 

Udenrigsministeriet kan ikke drages til ansvar for eventuelle problemer med ind- og udrejse, uanset oplysningerne her på siden.

 

Visum

  • Visumfri (maks. 90 dage).

Pas

  • Pas skal være gyldigt i 6 måneder ved indrejse.
  • Danske forlængede pas anerkendes ved ind- og udrejse.
  • Danske nødpas (provisoriske pas) anerkendes ved ind- og udrejse.
  • EU-nødpas anerkendes ved ind- og udrejse.
  • Tjek på forhånd om et eventuelt transitland på rejsen anerkender et dansk nødpas eller et EU-nødpas. Kontakt transitlandets ambassade.
  • Visse viseringer og stempler i dit pas kan medføre, at du kan blive nægtet indrejse.
  • Har du dansk flygtninge- eller fremmedpas skal du kontakte Andorras ambassade for at få oplyst, hvilke regler der gælder for din indrejse. Inden du rejser, så kontakt Andorras ambassade.

Andre krav 

  • Rejser du alene med dit barn eller med børn, som ikke er din egne, anbefaler vi, at du får en fuldmagt fra indehavere af forældremyndigheden. Det samme gælder, hvis du er under 18 år og rejser alene. Læs mere på Børn og unge på rejse.
  • Myndighederne i Andorra laver ingen form for udrejsestempel i rejsedokumentet. De spanske eller franske myndigheder kan i tilfælde af udrejse af Schengen-området anmode om et udrejsestempel.

Spørgsmål

Udenrigsministeriet, danske ambassader og konsulater har ikke yderligere information end dette. Hvis du har spørgsmål, så kontakt nærmeste Andorras ambassade.

 

Senest opdateret: 2. marts 2023