Gå til indhold

Bahrain

Undersøg i god tid før din rejse, hvilke regler der gælder for pas og visum. Det er dit eget ansvar at overholde ind- og udrejseregler i de lande, du rejser til. De lokale myndigheder i de enkelte lande fastlægger reglerne og afgør, om du overholder dem. 

Myndighederne i Bahrain har oplyst, at reglerne nedenfor gælder for danske statsborgeres ind- og udrejse. Du bør dog altid dobbelttjekke med Bahrains ambassade, om reglerne stadig gælder. De kan blive ændret med kort varsel. 

Udenrigsministeriet kan ikke drages til ansvar for eventuelle problemer med ind- og udrejse, uanset oplysningerne her på siden.

 

Visum

  • Visumpligt. Du kan søge om visum ved indrejse eller hos Bahrains ambassade. 

Pas

  • Pas skal være gyldigt 6 måneder ud over opholdets varighed
  • Danske forlængede pas anerkendes ikke. 
  • Danske nødpas (provisoriske pas): Ingen information. Kontakt Bahrains ambassade.
  • EU-nødpas anerkendes ved udrejse. Kræver udrejsestempel.
  • Tjek på forhånd om et eventuelt transitland på rejsen anerkender et dansk nødpas eller et EU-nødpas. Kontakt transitlandets ambassade.  
  • Visse viseringer og stempler i dit pas, fx israelske, kan medføre, at du kan blive nægtet indrejse.
  • Hvis du har dansk flygtninge- eller fremmedpas, kan der gælde andre regler for ind- og udrejse. Inden du rejser, så kontakt nærmeste Bahrains ambassade. 

Andre krav

  • Rejser du alene med dit barn eller med børn, som ikke er din egne, anbefaler vi, at du får en fuldmagt fra indehavere af forældremyndigheden. Det samme gælder, hvis du er under 18 år og rejser alene. Læs mere på Børn og unge på rejsen.

Spørgsmål

Udenrigsministeriet, danske ambassader og konsulater har ikke yderligere information end dette. Hvis du har spørgsmål, så kontakt nærmeste Bahrains ambassade.

 

Senest opdateret: 29. juli 2024