Belarus
Undersøg i god tid før din rejse, hvilke regler der gælder for pas og visum. Det er dit eget ansvar at overholde ind- og udrejseregler i de lande, du rejser til. De lokale myndigheder i de enkelte lande fastlægger reglerne og afgør, om du overholder dem.
Myndighederne i Belarus har oplyst, at reglerne nedenfor gælder for danske statsborgeres ind- og udrejse. Du bør dog altid dobbelttjekke med Belarus’ ambassade, om reglerne stadig gælder. De kan blive ændret med kort varsel.
Udenrigsministeriet kan ikke drages til ansvar for eventuelle problemer med ind- og udrejse, uanset oplysningerne her på siden.
Visum
- Visumfrit (maks. 30 dage).
- Visumpligt (efter 30 dage/maks. 90 dage). Du kan søge om visum hos Belarus’ ambassade.
Pas
- Pas skal være gyldigt 90 dage ud over opholdets varighed. Pas skal indeholde mindst to blanke sider.
- Danske forlængede pas anerkendes ved ind- og udrejse.
- Danske nødpas (provisoriske pas) anerkendes ved ind- og udrejse.
- EU-nødpas anerkendes ved ind- og udrejse.
- Tjek på forhånd om et eventuelt transitland på rejsen anerkender et dansk nødpas eller et EU-nødpas. Kontakt transitlandets ambassade.
- Visse viseringer og stempler i dit pas kan medføre, at du kan blive nægtet indrejse.
- Hvis du har dansk flygtninge- eller fremmedpas, kan der gælde andre regler for ind- og udrejse. Inden du rejser, så kontakt nærmeste Belarus’ ambassade.
Andre krav
- Rejser du alene med dit barn eller med børn, som ikke er din egne, anbefaler vi, at du får en fuldmagt stemplet af en notar fra indehavere af forældremyndigheden. Det samme gælder, hvis du er under 18 år og rejser alene. Læs mere på Børn og unge på rejsen.
Spørgsmål
Udenrigsministeriet, danske ambassader og konsulater har ikke yderligere information end dette. Hvis du har spørgsmål, så kontakt nærmeste Belarus’ ambassade.
Senest opdateret: 29. juli 2024