Gå til indhold

de Forenede Arabiske Emirater

Undersøg i god tid før din rejse, hvilke regler der gælder for pas og visum. Det er dit eget ansvar at overholde ind- og udrejseregler i de lande, du rejser til. De lokale myndigheder i de enkelte lande fastlægger reglerne og afgør, om du overholder dem. 

Myndighederne i De Forenede Arabiske Emirater har oplyst, at reglerne nedenfor gælder for danske statsborgeres ind- og udrejse. Du bør dog altid dobbelttjekke med De Forenede Arabiske Emiraters ambassade, om reglerne stadig gælder. De kan blive ændret med kort varsel. 

Udenrigsministeriet kan ikke drages til ansvar for eventuelle problemer med ind- og udrejse, uanset oplysningerne her på siden.

 

Visum

  • Visumfri (ophold i maks. 90 dage). 

Pas

  • Pas skal være gyldigt 6 måneder fra indrejsedatoen.
  • Danske forlængede pas anerkendes ikke ved indrejse.
  • Danske nødpas (provisoriske pas) anerkendes kun ved udrejse. Ved udrejse skal du ved fremvisning af en politirapport kunne dokumentere, at det pas, som du indrejste på, er mistet samt vise stempel fra immigrationsmyndighederne og retten i De Forenede Arabiske Emirater.
  • EU-nødpas: Samme regler som danske nødpas.
  • Tjek på forhånd om et eventuelt transitland på rejsen anerkender et dansk nødpas eller et EU-nødpas. Kontakt transitlandets ambassade.  
  • Visse viseringer og stempler i dit pas kan medføre, at du kan blive nægtet indrejse.
  • Hvis du har dansk flygtninge- eller fremmedpas, kan der gælde andre regler for ind- og udrejse. Inden du rejser, så kontakt De Forenede Arabiske Emiraters ambassade. 

Andre krav

  • Rejser du alene med dit barn eller med børn, som ikke er din egne, anbefaler vi, at du får en fuldmagt fra indehaverne af forældremyndigheden. Det samme gælder, hvis du er under 18 år og rejser alene. Læs mere på Børn og unge på rejse.

Spørgsmål

Udenrigsministeriet, danske ambassader og konsulater har ikke yderligere information end dette. Hvis du har spørgsmål, så kontakt De Forenede Arabiske Emiraters ambassade.

 

Senest opdateret: 6. juni 2024