Gå til indhold

Mozambique

Undersøg i god tid før din rejse, hvilke regler der gælder for pas og visum. Det er dit eget ansvar at overholde ind- og udrejseregler i de lande, du rejser til. De lokale myndigheder i de enkelte lande fastlægger reglerne og afgør, om du overholder dem. 

Myndighederne i Mozambique har oplyst, at reglerne nedenfor gælder for danske statsborgeres ind- og udrejse. Du bør dog altid dobbelttjekke med Mozambiques ambassade, om reglerne stadig gælder. De kan blive ændret med kort varsel. 

Udenrigsministeriet kan ikke drages til ansvar for eventuelle problemer med ind- og udrejse, uanset oplysningerne her på siden.

 

Visum

  • Visumfrit. Ophold i maks. 30 dage. (Gælder for indrejse i relation til turisme, forretningsbesøg eller privat besøg).

Pas

  • Pas skal være gyldigt 6 måneder ud over opholdets varighed og have min. 2 blanke sider.
  • Danske forlængede pas: Ingen information - tjek ambassaden.
  • Danske nødpas (provisoriske pas): Ingen information - tjek ambassaden.
  • EU-nødpas: Ingen information - tjek ambassaden.
  • Tjek på forhånd om et eventuelt transitland på rejsen anerkender et dansk nødpas eller et EU-nødpas. Kontakt transitlandets ambassade. 
  • Visse viseringer og stempler i dit pas kan medføre, at du kan blive nægtet indrejse.
  • Hvis du har dansk flygtninge- eller fremmedpas, kan der gælde andre regler for ind- og udrejse. Inden du rejser, så kontakt Mozambiques ambassade. 

Andre krav

  • Rejser du alene med dit barn eller med børn, som ikke er din egne, anbefaler vi, at du får en fuldmagt fra indehaverne af forældremyndigheden. Det samme gælder, hvis du er under 18 år og rejser alene. Læs mere på Børn og unge på rejse.
  • Rejsende skal kunne fremvise kopi af billet samt bekræftelse på indkvartering (hotelreservation eller invitationsbrev)


Spørgsmål

Udenrigsministeriet, danske ambassader og konsulater har ikke yderligere information end dette. Hvis du har spørgsmål, så kontakt Mozambiques ambassade.

 

Senest opdateret: 22. august 2024