Sri Lanka
Sri Lankas myndigheder har oplyst, at følgende regler gælder for danskeres ind- og udrejse:
-
Visumpligt. Gyldighed og gebyr af ens visum afhænger af formålet med rejsen. Læs mere her
- Turistvisum indtil 30 dage kan udstedes ved indrejse. Kræver forevisning af returrejse samt forudgående ETA-registrering. Se mere her
- Passet skal være gyldigt i 6 måneder ud over indrejsedatoen
- Forretningsvisum kræver invitation
- Danske forlængede pas anerkendes kun til udrejsen fra Sri Lanka
- Danske provisoriske pas (nødpas) anerkendes kun til udrejsen. Er nødpasset udstedt under opholdet, kræves der stempel fra immigrationsmyndighederne før udrejsen
- EU-nødpas anerkendes på samme vilkår som danske nødpas
Opdateret den 2. november 2022
YDERLIGERE INFORMATION OG KONTAKT
Udenlandske pas- og visumregler
Reglerne i oversigten gælder kun for danske statsborgere:
Oplysningerne her på siden gælder for danske statsborgere, der rejser på et dansk nationalitetspas, og for rejser, hvor turisme er det primære formål.
Rejser du med et flygtninge- eller fremmedpas, eller er du statsborger i et andet land end Danmark, skal du spørge myndighederne i landet du vil besøge, hvilke pas- og visumregler, der gælder for dig. Du kan også spørge på landets ambassade i Danmark eller i et nærliggende land.
Det er dit ansvar at overholde ind- og udrejseregler i de lande, du rejser til. Det er de lokale myndigheder i de enkelte lande, der fastlægger reglerne, og afgør om du overholder dem. Derfor anbefaler vi, at du kontakter immigrationsmyndighederne i landet eller landets ambassade, inden du rejser, og undersøger de aktuelle regler.
Udenrigsministeriet i København og de danske ambassader og konsulater i udlandet vil ikke kunne oplyse mere end, hvad du kan læse her på siden. Vi tilstræber, at oplysningerne på siden er opdaterede, korrekte og dækkende, og vi kan ikke drages til ansvar for evt. problemer med ind- og udrejse, uanset oplysningerne på vores hjemmeside.