Gå til indhold

Turkmenistan

Undersøg i god tid før din rejse, hvilke regler der gælder for pas og visum. Det er dit eget ansvar at overholde ind- og udrejseregler i de lande, du rejser til. De lokale myndigheder i de enkelte lande fastlægger reglerne og afgør, om du overholder dem. 

Myndighederne i Turkmenistan har oplyst, at reglerne nedenfor gælder for danske statsborgeres ind- og udrejse. Du bør dog altid dobbelttjekke med Turkmenistans ambassade, om reglerne stadig gælder. De kan blive ændret med kort varsel. 

Udenrigsministeriet kan ikke drages til ansvar for eventuelle problemer med ind- og udrejse, uanset oplysningerne her på siden.

 

Visum

  • Visumpligt (ophold i maks. 90 dage). Du kan søge om visum hos Turkmenistans ambassade.
  • Transit er ikke muligt.

Pas

  • Pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder ud over visummets gyldighed og have mindst to blanke sider.
  • Danske forlængede pas anerkendes til ind- og udrejse.
  • Danske nødpas (provisoriske pas) anerkendes ved ind- og udrejse. 
  • EU-nødpas anerkendes ved ind- og udrejse.
  • Tjek på forhånd om et eventuelt transitland på rejsen anerkender et dansk nødpas eller et EU-nødpas. Kontakt transitlandets ambassade. 
  • Visse viseringer og stempler i dit pas kan medføre, at du kan blive nægtet indrejse.
  • Hvis du har dansk flygtninge- eller fremmedpas, kan der gælde andre regler for ind- og udrejse. Inden du rejser, så kontakt Turkmenistans ambassade. 

Andre krav

  • Rejser du alene med dit barn eller med børn, som ikke er din egne, anbefaler vi, at du får en fuldmagt stemplet af en notar fra indehaverne af forældremyndigheden. Det samme gælder, hvis du er under 18 år og rejser alene. Læs mere på Børn og unge på rejse.
  • Rejsende der opholder sig mere end 3 dage i landet skal registrere sig hos State Migration Service of Turkmenistan ikke senere end 4 hverdage efter indrejse. Såfremt den rejsende er indkvarteret på hotel sørger hotel for registrering.

Spørgsmål

Udenrigsministeriet, danske ambassader og konsulater har ikke yderligere information end dette. Hvis du har spørgsmål, så kontakt Turkmenistans ambassade.

 

Senest opdateret: 29. juli 2024