Estland
Rejsevejledning opdateret: 19.10.2022 Kl. 15:13
Gyldig:24.03.2023
Vær opmærksom:
Hele landet.
Brug din sunde fornuft og vær opmærksom på mistænkelig adfærd som du ville være det, hvis du var i Danmark.
COVID-19 indrejsereglerDu bør læse om indrejseregler i Estland på ambassaden i Tallinns hjemmeside under 'rejserestriktioner'.
|
Generel anbefaling
De fleste danskere har ingen problemer under besøg i Estland.
Brug din sunde fornuft og vær opmærksom på mistænkelig adfærd, som du ville være det, hvis du var i Danmark.
Rejser i en tid med COVID-19
Udenrigsministeriet farver rejsevejledningerne efter om det er sikkert at rejse ift. konflikt, uro, kriminalitet, terror mv., og ikke efter COVID-19 smittesituationen.
Du skal være opmærksom på, at der er risiko for smitte med COVID-19 i hele verden.
Du bør læse om indrejseregler, karantæne- og testkrav hos den danske ambassade i Tallinn under rejserestriktioner.
Undersøg om din rejseforsikring dækker COVID-19 relaterede udgifter inden du rejser.
Risiko for terror
Estland har ikke oplevet terrorangreb.
Terrorister vil kunne forsøge at gennemføre terrorangreb overalt i verden. Angreb vil kunne ske uden varsel på steder, der bliver besøgt af mange turister.
Du bør derfor være særlig forsigtig på steder, hvor der er mange mennesker. Det kan fx være ved offentlige bygninger, turistattraktioner, indkøbscentre, markeder, trafikknudepunkter, hoteller, restauranter, caféer, natklubber og barer.
Læs mere om hvordan du bør forholde dig, hvis du rejser til lande med terrorrisiko.
For mere information, se hjemmesiden for estisk politi.
Kriminalitet
Den generelle risiko for kriminalitet i Estland er forholdsvis lav. Gadekriminalitet som fx lomme- og tasketyverier sker især i storbyer som fx Tallin, og steder, hvor der er mange turister.
Vær særligt opmærksom, hvis du kører med offentlig transport.
Biler med udenlandske nummerplader og lejede biler er ofte udsat for indbrud. Sørg for at din bagage ikke kan ses udefra. Opbevar aldrig vigtige dokumenter som fx pas eller værdigenstande i bilen.
I nattelivet bør du selv købe dine mad- og drikkevarer, og altid holde dem under opsyn. Der er risiko for, at der bliver tilsat bedøvende stoffer. Du kan blive udsat for tyveri og/eller overgreb.
Hvis de benytter wifi fra åbne netværk, fx i lufthavne, på caféer og hoteller, kan du risikere at blive mål for hacking. Få mere information om IT-sikkerhed på rejsen.
Andre sikkerhedsrisici
Du bør holde dig på afstand af opløb og demonstrationer, da de kan udvikle sig voldeligt.
Vi anbefaler, at du holder dig opdateret om den aktuelle sikkerhedssituation via de lokale myndigheder, nyhedsmedierne og dit rejsebureau. Du bør altid følge de lokale myndigheders anbefalinger.
For mere information, se hjemmesiden for estisk politi.
Naturkatastrofer
Risikoen for naturkatastrofer er forholdsvis lav. Der er risiko for snestorm om vinteren. Der er risiko for oversvømmelser i foråret (marts til maj).
Læs mere om risikoen for naturkatastrofer Se også den lokale vejrudsigt.
Transport
Du bør være forsigtig i trafikken. Du kan ikke altid regne med, at færdselsreglerne bliver overholdt, og hastigheden kan være høj. Der sker mange alvorlige ulykker.
Vi anbefaler, at du kun kører med autoriserede taxaer. Du bør ikke tage imod tilbud om at køre med fremmede.
Lokale love og sædvaner
Når du rejser i Estland, er du underlagt estisk lovgivning.
Regler og procedurer kan afvige fra de danske. Straffene kan fx være højere.
Behandlingen af din sag ved domstolene kan være langtrukken og bureaukratisk. Du kan risikere, at du ikke må rejse ud af landet, før sagen er afgjort.
Forholdene i fængslerne kan være vanskelige.
Besiddelse af alle former for narkotika, selv i små mængder, er strengt forbudt og straffes hårdt.
Det er forbudt at drikke alkohol på offentlige steder.
I Estland tales estisk og russisk. De lokale myndigheder og befolkningen taler og forstår ofte engelsk.
Særligt om indrejse og ophold
Se afsnittet Generel anbefaling for COVID-19 relaterede forhold.
Danmark hjælper danske statsborgere og andre personer med fast ophold i Danmark.
Hvis du har dobbelt dansk-estisk statsborgerskab, siger folkeretten, at du som udgangspunkt ikke kan få dansk beskyttelse (konsulær bistand) over for Estland, hvis Estland ikke går med til det.
Hvis du bliver anholdt, har du som dansk statsborger krav på at komme i kontakt med en dansk ambassade eller et dansk konsulat, hvis du selv ønsker det. Bed om at den danske ambassade eller det nærmeste danske konsulat bliver informeret straks.
Du skal altid kunne vise gyldigt billed-ID. Du bør derfor altid have dit pas på dig og have en kopi af dit pas opbevaret et sikkert sted.
Læs mere om pas- og visumregler.
Sundhedsforhold
Se desuden afsnittet Generel anbefaling.
Du kan læse mere om coronavirus/COVID-19 hos Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut. Du bør altid følge Sundhedsstyrelsens råd til forebyggelse af smittespredning.
Du kan finde generel information om sundheds- og sygdomsforhold hos Statens Serum Institut eller Sundhedsstyrelsen. Du kan også spørge din praktiserende læge og på vaccinationsklinikker.
Offentlige hospitaler og lægehjælp i Estland er generelt af god standard. Der findes privathospitaler i større byer.
Læs om hvordan du får din medicin med på rejsen.
Rejseforsikring
Vi opfordrer dig til at tegne en privat rejseforsikring, før du rejser til Estland. Du bør særligt i en tid med COVID-19 sikre dig, at rejseforsikringen dækker dine behov. En rejseforsikring dækker ikke nødvendigvis alle udgifter eller i alle situationer.
Læs mere om rejseforsikringer.
Du kan anvende dit blå EU-sygesikringskort i Estland. Kortet er dog ikke et alternativ til en privat rejseforsikring.
Læs mere om det blå EU-sygesikringskort hos Styrelsen for Patientsikkerhed.
Kontakt
Du kan finde kontaktoplysninger til den danske ambassade i Estland.
Du kan altid kontakte Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7, hvis du har spørgsmål eller er kommet i en nødsituation i udlandet.
Du kan også downloade vores gratis app Rejseklar og tilmelde dig Danskerlisten, så modtager du information direkte fra os, hvis der opstår en krise eller lignende i Estland under din rejse.
Mere information
Før du rejser, kan du evt. kontakte Estlands ambassade i Danmark for yderligere information.
Læs også rejsevejledninger fra andre landes udenrigsministerier.
Dato for seneste opdatering
Rejsevejledningen for Estland er senest opdateret den 19. oktober 2022 med redaktionelle ændringer. Der er ikke foretaget ændringer i sikkerhedsniveauet.