Udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi 2023
Verden er blevet mere urolig og uforudsigelig efter Ruslands invasion af Ukraine. Med den nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi udstikker regeringen de overordnede pejlemærker for, hvordan Danmark skal navigere i en tid med krig på europæisk jord og øget global konkurrence.
Den udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi 2023 kan læses i sin fulde version her.
Strategien stiller skarpt på tre overordnede udenrigspolitiske prioriteter:
- For det første et større fokus på den nære sikkerhed i Danmark og Europa i lyset af Ruslands invasion af Ukraine.
- For det andet et behov for at danne nye alliancer med lande uden for Europa og Vesten.
- For det tredje et ønske om at skabe et mere robust og modstandsdygtigt samfund, blandt andet når det kommer til forsyningskæder, energi og kritisk infrastruktur.