Gå til indhold

De danske EU forbehold

Efter det danske nej til Maastricht-traktaten den 2. juni 1992, blev syv af Folketingets partier (S, SF, RV, C, V, CD og K) enige om det såkaldte ”Nationale Kompromis” i oktober 1992. Tanken bag det nationale kompromis var at formulere et fælles udgangspunkt som skulle danne grundlag for regeringens videre drøftelser med de andre EU-lande.

Drøftelserne imellem Danmark og de andre EU-lande resulterede i Edinburgh-afgørelsen, som blev vedtaget af EU's stats- og regeringsledere på Det Europæiske Råds møde i Edinburgh den 11.-12. december 1992. Herefter stemte danskerne ja til aftalen den 18. maj 1993. 

Drøftelserne imellem Danmark og de andre EU-lande resulterede i Edinburgh-afgørelsen, som blev vedtaget af EU's stats- og regeringsledere på Det Europæiske Råds møde i Edinburgh den 11.-12. december 1992. Herefter stemte danskerne ja til aftalen den 18. maj 1993. 

Edinburgh-afgørelsen gav Danmark mulighed for at ratificere Maastricht-traktaten med forbehold på fire områder: 1) Unionsborgerskabet, 2) Den tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU), 3) Forsvarssamarbejdet og 4) Overstatsligt samarbejde om retlige og indre anliggender.


Til folkeafstemningen den 1. juni 2022 stemte danskerne ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet, hvilket indebærer, at Danmark med virkning fra 1. juli 2022 deltager fuldt ud i EU-samarbejdet om sikkerhed og forsvar. Efter afskaffelsen af forsvarsforbeholdet gælder der således tre danske EU-forbehold:


1. Unionsborgerskabet

Forbeholdet vedrørende unionsborgerskabet betyder, at unionsborgerskabet ikke kan opnå samme status som eller træde i stedet for det danske statsborgerskab. Amsterdam-traktaten der trådte i kraft i 1999, gjorde det dog klart, at unionsborgerskabet kun er et supplement til og ikke en erstatning for det nationale statsborgerskab, hvorved det danske forbehold reelt mistede sin praktiske betydning.


2. Den tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU)

Danmark deltager ikke i ØMU’ens tredje fase, der indebærer indførelse af euroen. Det betyder, at Danmark bevarer sine beføjelser i forhold til pengepolitikken. Danmark deltager derimod fuldt ud i anden fase af ØMU’en, hvilket bl.a. indebærer, at Danmark har forpligtet sig til at søge at leve op til en række økonomiske krav, der skal sikre en stabil og ensartet økonomisk udvikling i EU.


3. Overstatsligt samarbejde om retlige og indre anliggender

Danmark deltager ikke i samarbejdet om retlige og indre anliggender på overstatsligt niveau. Det vil sige det retlige samarbejde om civilretlige spørgsmål, retligt samarbejde i straffesager og politisamarbejde samt samarbejdet om indre anliggender, der bl.a. omfatter politikkerne for grænsekontrol, asyl, indvandring samt visum.

Med Lissabon-traktaten sker alt EU-samarbejde om retlige og indre anliggender nu som overstatsligt samarbejde, hvilket afskærer dansk deltagelse. Det gælder bl.a. de nye regler på det politi- og strafferetlige område. Traktaten giver dog mulighed for, at Danmark - efter en folkeafstemning - vil kunne omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning, således at Danmark fremover fra sag til sag vil have mulighed for selv at beslutte, hvilke dele af samarbejdet om retlige og indre anliggender vi ønsker at deltage i. I 2015 blev der afholdt en folkeafstemning om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning, som resulterede i, at retsforbeholdet blev opretholdt i uændret form.

Kontakt

Europapolitisk kontor (EUPOL)

Udenrigsministeriet

Asiatisk Plads 2

1448 København K

 

Tlf: (+45) 33 92 07 19 / (+45) 33 92 05 85

E-mail: [email protected]