Kommercielle relationer
Der er et stort potentiale for danske virksomheder i Mellemøsten og Nordafrika, især i Golfstaterne og i Nordafrika. Rådgivningsydelser, bygge- og anlægssektoren, sundhed, landbrug, infrastruktur, grøn energi og miljø er blandt de særligt interessante sektorer, hvor danske virksomheder er konkurrencedygtige.
Trade Council (TC), der er en del af Udenrigsministeriet, løser opgaver for private virksomheder inden for eksport, internationalisering og investeringsfremme, og er dermed den primære indgang for danske virksomheder, som ønsker assistance til at gøre forretning i regionen. TC tilbyder en række ydelser lige fra markedsanalyser over partnersøgning og mødeprogrammer til rådgivning i forbindelse med virksomhedsregistrering, og tilpasser rådgivningen i henhold til den enkelte virksomheds ønsker. Målet er at sikre, at Danmark fortsat får maksimalt udbytte af de spændende muligheder i Mellemøsten og Nordafrika.
Du er også velkommen til at kontakte TC's afdelinger for handels- og eksportfremme på ambassaderne i Mellemøsten og Nordafrika. Klik på det land, som du er interesseret i at høre nærmere om:
Mellemøsten:
Libanon (dækker også Jordan og Syrien), De Forenede Arabiske Emirater (dækker også Qatar og Irak), Israel, Palæstina,
Iran: The Trade Council i Iran (um.dk)
Saudi Arabien (dækker også Bahrain, Kuwait, Oman og Yemen): The Trade Council (um.dk)
Tyrkiet: The Trade Council (um.dk)
Nordafrika:
Egypten: The Trade Council (um.dk)
Marokko (dækker også Libyen): The Trade Council (um.dk)
Algeriet (dækker også Tunesien): The Trade Council (um.dk)
Udover de danske eksportinteresser i regionen, er der i de olierige arabiske lande mange investeringsfonde, som Danmark har en stærk interesse i at samarbejde med.