Tale til flagdag Mindegudstjeneste i Holmens Kirke 

Deres Majestæter. 

Kære pårørende. Kære soldater. Kære udsendte. Kære veteraner.

Kære alle sammen.

I dag er Dannebrog hejst for jer – og for jeres kære. Herhjemme i Danmark og på vores repræsentationer over hele verden.

Det er jeres flagdag.

Eller som vi netop har sunget:

”Du er vort lys, og du vogter og værner os, så vi sover i tryghed og ro.”

Velvalgte ord til jer i dag:

I dag hylder vi jer – Danmarks udsendte – og vi ærer og mindes Danmarks faldne.

Jer, der har ofret alt, for at vi andre kan leve sikkert og frit.

Jer, der har sat handling bag håb – bag troen på, at verden kan forandres, hvis vi tør – og hvis vi handler. 

Der er nok mange, der tænker som mig: Hvor får I dog modet fra?

Jeg har selv truffet beslutninger om at sende soldater i krig – et af de sværeste valg at træffe. Men på andres vegne.

Det er intet mod det valg, mange af jer har truffet. På egne vegne. Med det følger en afsked:

Med familie og venner.

Med en kæreste herhjemme.  

Med et trygt liv.

Dét er det sværeste valg.

Når jeg taler med udsendte for Danmark, nævner de ofte deres pårørende som en uvurderlig støtte.

Styrken i at vide, at der sidder nogle derhjemme og tænker på én – at være i andres tanker, selvom man er langt væk.

Men de er også bevidste om bekymringerne, der følger med deres valg.

Som far til en tidligere udsendt har jeg mærket bekymringen – uroen – på egen krop. 

Og for flere af jer her i dag – i Holmens Kirke – er bekymringen blevet til smertelig virkelighed.

I bærer sorgen og savnet resten af livet.

I dag mindes vi jeres faldne. I dag ærer vi dem.

Deres valg om at stille op for Danmark vil aldrig blive taget for givet. De vil aldrig blive glemt.

Det er deres flagdag. Og det er jeres:

Som pårørende fortjener I vores respekt, vores anerkendelse og vores dybe medfølelse.

Jeg ved, at mine ord aldrig kommer til at dulme jeres smerte eller retfærdiggøre jeres tab.

Men med flagdagen har vi fået et rum, et samlingspunkt – en mulighed for at mindes sammen.

Flagdagen er de pårørendes. Flagdagen er de faldnes. Og flagdagen er de udsendtes.

Fra soldater og beredskabsfolk til sygeplejersker, læger, politi og andre specialister.

I har det tilfælles, at I risikerer jeres liv for et større formål.

Sidste år var jeg i Bosnien-Hercegovina. Her hilste jeg på én af jer, en dansk helikopterlæge – Lasse Hebsgaard hedder han.

Lasse var stolt af sit arbejde. Stolt af at repræsentere Danmark. Og det har han god grund til at være.

Lasse var den eneste danske læge udsendt til EU-missionen i Bosnien-Hercegovina.

Efter Ruslands invasion af Ukraine den kolde februarmorgen i 2022 stod det klart, at vi i Europa må stå sammen – også militært.

Det danske EU-forsvarsforbehold blev afskaffet, og det betyder, at vi nu sender danske helikopterlæger til Bosnien-Hercegovina.

Lasse fortalte mig om hverdagen på EU-missionen, om det militære kammeratskab, der går på tværs af landegrænser.

Et kammeratskab, der bygger på ganske særlige vilkår.

I griber hinanden – og ikke kun metaforisk.

I bærer hinanden, hvis I falder.

I er der for hinanden, når det for alvor brænder på.

Vi andre kommer aldrig helt til at forstå, hvad det vil sige at være udsendt til krig og katastrofer. Aldrig helt.

Men der er behov for, at vi forsøger. Det er også derfor, at vi er samlet her i dag.

For mange danskere er krig fjernt.

Heldigvis.

Men krigen rykker tættere på os i Europa.

I juli markerede vi 75-året for Nato.

Med Finland og Sverige som nye medlemmer er alliancen større og stærkere end tidligere. 

Men i udvidelsen ligger også én trist erkendelse:

Nødvendigheden af NATO.

Ukrainerne kæmper mod en aggressor, som truer frihed og fred.

Ikke alene i Ukraine. Men også hos os.

I en urolig verden er indsatsen fra Danmarks udsendte vigtigere end længe.

Verden ændrer sig. Men fortidens ofre og bedrifter består.

For 15 år siden indførte vi flagdagen for at hædre og ære jer, der er her i dag. Og for at hædre og mindes dem, der ikke er her længere.

Med det løfte, at vi aldrig vil glemme deres ofre.

Tak til alle, der på Danmarks vegne har ydet en uvurderlig indsats for frihed og fred i verden. 

”Tak for den lysende dag, der er gået,
gaven til os, dine hænder har rakt”.

Æret være vore faldne – æret være deres minde.

Det er jeres flagdag.

På Danmarks vegne – på mine vegne – af hjertet tak.