Læs om Rwandas pas- og visumregler.
Det er de rwandiske myndigheder, der fastlægger ind- og udrejseregler for Rwanda og afgør, om du overholder dem. Hvis du er i tvivl om reglerne og hvilke betingelser, du skal opfylde, så kontakt Rwandas nærmeste ambassade, konsulat eller immigrationsmyndigheder i god tid inden rejsen. Læs mere hos Rwandas immigrationsmyndigheder.
Danmark hjælper danske statsborgere og andre personer med fast bopæl i Danmark.
Hvis du har dansk-rwandisk dobbelt statsborgerskab, siger folkeretten, at du som udgangspunkt ikke kan få dansk beskyttelse (konsulær bistand) over for Rwanda, hvis Rwanda ikke går med til det.
Hvis du gerne vil rejse til Rwanda, skal du på forhånd nøje overveje, om der er forhold i relation til de rwandiske myndigheder, der gør, at du ikke bør rejse. Det kan være, at du har haft kontakt til eller på anden måde kan sættes i forbindelse med personer eller grupper, som de rwandiske myndigheder anser for at være kriminelle eller terrorister. I den forbindelse kan fx kommentarer, likes m.m. på sociale medier være tilstrækkeligt.
Hvis du bliver anholdt, har du som dansk statsborger krav på at komme i kontakt med en dansk ambassade eller et dansk konsulat, hvis du selv ønsker det. Bed om, at den danske ambassade eller det nærmeste danske konsulat bliver informeret straks.
Du skal altid kunne vise gyldigt billed-ID. Du bør altid have en kopi af dit pas på dig og have dit pas opbevaret et sikkert sted.