Menneskerettighedsrådet er et centralt element i et velfungerende, regelbaseret internationalt samarbejde. Rådet har et vigtigt potentiale, som Danmark ønsker at udnytte fuldt ud. Det kan handle i situationer, hvor Sikkerhedsrådet er blokeret af lande med vetoret. Men rådet har også udfordringer. Nogle af de værste menneskerettighedskrænkere er medlemmer. Israel bliver udsat for urimelig forskelsbehandling. Derfor er der behov for reformer af Rådet.
Det danske arbejde i rådet fokuserede på veletablerede danske menneskeretlige prioriteter og emner, hvor Danmark har en anerkendt og i visse tilfælde ledende rolle. Konkret var der særligt fokus på at fortsætte Danmarks store indsats inden for følgende områder:
Derudover benyttede Danmark medlemskabet til at styrke indsatsen på en række fokusområder:
Danmark har en stærk profil inden for både fremme af retsstatsprincipper og forebyggelse af internationale forbrydelser. Rådet har en central rolle at spille på disse områder, og Danmark arbejdede for at styrke rådets indsatser til eksempelvis fremme af retsforfølgning for menneskerettighedsovergreb.
Danmark er en anerkendt fortaler for civilsamfundets rolle for fremme af menneskerettigheder. Civilsamfundsaktører og menneskerettighedsforkæmpere er helt centrale forandringsaktører, men møder et stigende pres. Danmark arbejdede for at styrke indsatsen for at sikre råderum for disse vigtige stemmer.
Med udgangspunkt i det danske Techplomacy initiativ engagerede Danmark sig i forsvaret af menneskerettighederne online. Internettets udbredelse byder på fantastiske muligheder for fremme af menneskerettigheder, men indebærer også udfordringer og platforme for krænkelser.
Med det øgede internationale fokus på menneskerettigheder og erhverv, havde Danmark fokus på at fremme global opbakning til og implementering af UN Guiding Principles on Business and Human Rights (UNGPs). Danmark arbejdede ligeledes for rimelige vilkår for de virksomheder, der ønsker at levere på den dagsorden.
FN’s verdensmål og menneskerettighederne er gensidigt forstærkende. Danmark havde sammen med en række ligesindede lande taget initiativ til at sætte denne sammenhæng på Rådets dagsordenen.
Danmark havde fokus på at fremme sammenhængen mellem rådets arbejde og fremme af menneskerettigheder på landeniveau. Rådets arbejde skal føre til reelle forbedringer for verdens befolkninger.