EU's udvidelse

* Optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet blev formelt sat i bero af EU i 2018.

** Det Europæiske Råd besluttede i marts 2024 at indlede tiltrædelsesforhandlinger med Bosnien-Hercegovina. Det forventes at ske, når landet har fulgt alle de henstillinger, Kommissionen opstillede i oktober 2022.

*** Kommissionen konstaterer i sin 2024-rapport, at den georgiske regerings ageren har bragt Georgiens EU-tilnærmelse i fare og de facto har sat udvidelsesprocessen i bero. Georgien har siden selv valgt at suspendere processen frem til 2028.

**** Kosovo har principielt det europæiske perspektiv, som siden 2003 har omfattet alle landene på det vestlige Balkan, om end fem EU-lande (Spanien, Grækenland, Cypern, Slovakiet og Rumænien) ikke anerkender landets selvstændighed.

Tilnærmelsen mellem EU og Tyrkiet har været en langvarig proces som strækker sig langt tilbage. I 1963 indgik det daværende EF og Tyrkiet en associeringsaftale, som skulle bane vejen for en toldunion og senere EU-medlemskab. Tyrkiet ansøgte om fuldt medlemskab af EF i 1987, og i 1995 blev der indgået en toldunionsaftale mellem EU og Tyrkiet. Ved EU-topmødet i 1999 i Helsingfors fik Tyrkiet status som EU-kandidatland, og optagelsesforhandlingerne blev indledt den 3. oktober 2005. 

Udviklingen i Tyrkiet på retsstatsområdet og med hensyn til grundlæggende rettigheder har dog givet anledning til alvorlig europæisk bekymring. Derfor besluttede Rådet for Generelle Anliggender i juni 2018, at udvidelsesforhandlingerne med Tyrkiet skulle sættes i bero. Regeringen har tilkendegivet, at man ikke kan se for sig, at det Tyrkiet, som vi kender i dag, kan blive medlem af EU. I dag står udvidelsesforhandlingerne i praksis stille. 

Danmark støtter op om det europæiske perspektiv til landene på det vestlige Balkan, som blev bekræftet med Thessaloniki-erklæringen i 2003 og siden er blevet genbekræftet ved flere lejligheder.

Det europæiske perspektiv – det vil sige løftet om medlemskab af EU, når betingelserne herfor er opfyldt – er af afgørende betydning for udviklingen i landene på det vestlige Balkan (Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kosovo, Montenegro, Nordmakedonien og Serbien). EU-medlemskabet og de reformer, der er knyttet til processen hen imod dette, udgør den ramme, som kan sikre en fredelig og konstruktiv sameksistens blandt de forskellige etniske grupper på Balkan, hvor landegrænser ikke nødvendigvis følger etnicitet.

Det europæiske perspektiv giver dog ikke automatisk ret til EU-medlemskab. Landene skal først og fremmest leve op til de Københavnskriterier, der siden 1993 har været en forudsætning for at kunne blive vurderet egnet til optagelse. Dernæst skal de ikke bare vedtage omfattende reformer, men også implementere dem og tilpasse deres lovgivning til EU’s samlede regelsæt, det såkaldte acquis. Det er langstrakte processer, der kræver politisk svære beslutninger og ofte et opgør med en etableret politisk kultur og økonomisk praksis.

Alle landene på Vestbalkan har søgt om optagelse i EU. Kosovo, som fem EU-lande ikke anerkender, har endnu ikke fået behandlet sin ansøgning, men har en såkaldt Stabiliserings- og Associeringsaftale (SAA) med EU.

Danmark lægger stor vægt på den reviderede udvidelsesmetode for det vestlige Balkan, som Kommissionen præsenterede i februar 2020. Den reviderede metode giver bl.a. mulighed for, at man kan bremse eller tilbagerulle udvidelsesprocessen for et kandidatland, hvis udviklingen går i den forkerte retning. I dansk optik er det ikke mindst ift. brud på EU’s grundlæggende værdier, at man forestiller sig mulighederne for tilbagerulning eller opbremsning iværksat.

Ukraine ansøgte om optagelse i EU den 28. februar 2022, få dage efter Ruslands fuldskala invasion af landet. Siden ansøgte også Georgien den 3. marts og Moldova den 4. marts 2022 om optagelse i EU.

På mødet i Det Europæiske Råd den 23.-24. juni 2022 var der enighed blandt EU’s stats- og regeringschefer om at tildele kandidatstatus til Ukraine og Moldova, mens Georgien blev tildelt et europæisk perspektiv. På mødet i Det Europæiske Råd den 14.-15. december 2023 besluttede man at indlede optagelsesforhandlinger med Ukraine og Moldova og at give Georgien kandidatstatus under visse forudsætninger. Den 25. juni 2024 afholdt man de første såkaldte regeringskonferencer (IGC – Intergovernmental Conferences) med Ukraine og Moldova, der markerede den formelle start på de to landes tiltrædelsesforhandlinger.

Kommissionen har i sin landerapport om Georgien den 30. oktober 2024 udtrykt sig meget kritisk over for udviklingen i landet, ikke mindst med henvisning til de demokratiske tilbageskridt, der har kunnet konstateres i 2024. På den baggrund konstaterer Kommissionen, at Georgiens fremskridt i EU-sporet de facto er sat i bero. Den georgiske regering har efterfølgende erklæret, at man fra georgisk side vil suspendere sin EU-proces frem til 2028.

Fra dansk side understøtter man aktivt Ukraine og Moldova i deres arbejde med at leve op til de opstillede kriterier. Det sker bl.a. gennem det danske Naboskabsprogram og det danske førtiltrædelsesinitiativ (Copenhagen Pre-accession Instrument).

Traktaten om Den Europæiske Union fastslår, at et land kan ansøge om medlemskab, hvis det respekterer demokratiske værdier og forpligter sig til at fremme dem. 

Som betingelse for at kunne ansøge stiller EU krav til kommende medlemslande om, at de lever op til normer for demokrati, retssikkerhed og menneskerettigheder, samt at de har en fungerende markedsøkonomi. Disse krav er formuleret i de såkaldte Københavnskriterier, der blev fastlagt på EU-topmødet i København i juni 1993. Kriterierne omfatter:

• institutionel stabilitet, der sikrer demokrati, retsstat, menneskerettigheder samt respekt for og beskyttelse af mindretal (det politiske kriterium)
• en fungerende markedsøkonomi samt evne til at kunne klare konkurrencepresset og markedskræfterne inden for EU (det økonomisk kriterium)
• at landet er i stand til at påtage sig de forpligtelser, herunder evnen til effektivt at gennemføre reglerne, standarderne og de politikker, der udgør den gældende EU-ret (»acquis«), og acceptere målene om en politisk, økonomisk og monetær union (kriteriet om overtagelse af EU’s samlede regelværk).

På topmødet i København i 1993 fastlog Det Europæiske Råd ligeledes, at EU skal være i stand til at optage nye medlemslande, uden at sætte tempoet i den europæiske integration over styr. Det betegnes som EU's "absorptionskapacitet" eller "optagelsesevne".