Den Internationale Straffedomstol (ICC), der har hovedsæde i Haag i Holland, er den første permanente internationale domstol, der efterforsker og dømmer enkeltpersoner anklaget for folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser.
Domstolen, som er en uafhængig international institution, er oprettet på grundlag af Rom-statutten, som blev vedtaget under en FN-diplomatkonference i Rom d. 17. juli 1998 og som trådte i kraft allerede i 2002, da 60 lande havde ratificeret. Pr. maj 2024 er 124 lande statsparter til Rom-statutten.
Markante spillere på den internationale scene som USA, Kina, Rusland og Indien er endnu ikke statsparter til ICC.
Danmark har siden ICC's etablering i 1998 været en af domstolens stærkeste støtter i form af politisk, økonomisk og praktisk bistand. Kampen for at forhindre straffrihed for de alvorligste internationale forbrydelser er en central udenrigspolitisk målsætning for Danmark.
Det er fortsat et klart mål for Danmark at bistå med at øge antallet af deltagerstater til ICC for at sikre universel tilslutning. Danmark har sammen med de øvrige EU lande vedtaget en række fælles holdninger og en handlingsplan for at realisere dette mål.
Komplementaritetsprincippet
ICC Statutten er baseret på det såkaldte komplementaritetsprincip, hvilket vil sige, at ICC kun kan tage en sag, hvis de nationale myndigheder i det land, hvor forbrydelserne er blevet begået, ikke selv har viljen eller evnen til at retsforfølge.
Selvom dette princip nogle gange giver anledning til spændinger og uklarhed om, hvorvidt nationale myndigheder har taget de nødvendige skridt, er komplementaritetsprincippet også en særdeles værdifuld indgang for lande som Danmark til at støtte op om national kapacitetsopbygning af retssystemer.
Gennem udviklingsbistanden bidrager Danmark allerede meget betydeligt til sådan retssektorbistand, og mange af ICC's 124 medlemslande er udviklingslande, der har brug for yderligere bistand af denne art.
Verserende sager ved Den Internationale Straffedomstol (ICC)