Multilateralt samarbejde

Oprindeligt etablerede FN-pagten (1945) ikke særlige institutioner til beskyttelse af menneskerettighederne, og det var således først med oprettelsen af FN's Menneskerettighedskommission (1946) - som i 2006 blev erstattet af FN's Menneskerettighedsråd (HRC) – at udarbejdelsen af et internationalt grundlag for pagtens generelle udtalelser om menneskerettighedernes beskyttelse blev påbegyndt.

Den 10. december 1948 vedtog FN’s Generalforsamling udkastet til Verdenserklæringen om Menneskerettigheder, som i dag betragtes som et centralt, om end ikke juridisk bindende, dokument på menneskerettighedsområdet. FN har siden vedtaget 9 menneskerettighedskonventioner, hvor Danmark har tiltrådt størstedelen.

FN har oprettet en række særlige komitéer til at varetage monitoreringen af medlemsstaternes overholdelse af menneskerettighederne. Dette medfører bl.a., at Danmark løbende eksamineres ift. efterlevelsen af de menneskeretlige forpligtigelser.

Danmark lægger ligeledes vægt på, at alle lande afgiver en stående invitation til de specialrapportører, der er nedsat af FN's Menneskerettighedsråd. Disse rapportører overvåger hver især menneskerettighedssituationen indenfor et afgrænset tematisk område. En stående invitation indebærer, at landene er indstillet på at modtage enhver specialrapportør. Den kritik, som et besøg af en specialrapportør kan afstedkomme, er en del af en nyttig dialog, der bidrager til at fremme og beskytte menneskerettighederne.

• Klik her for mere information om eksaminationsprocessen og Danmarks eksaminationer under FN

Menneskerettigheder er en vigtig del af EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Danmark deltager aktivt i arbejdet med menneskerettigheder og arbejder løbende for at gøre EU's menneskerettighedspolitik mere resultatorienteret, konsekvent og synlig.

Dette sker bl.a. gennem deltagelse i møderne i EU's arbejdsgruppe om menneskerettigheder i EU's eksterne relationer (COHOM), hvor der bl.a. arbejdes med forberedelse af EU's bilaterale menneskerettighedsdialoger, udarbejdelsen af landestrategier og EU's retningslinjer på tematiske menneskerettighedsområder (f.eks. tortur, dødsstraf og ytringsfrihed), samt fastlæggelse af EU's positioner i forhandlingerne i andre internationale menneskerettighedsfora.

Det overordnede styringsredskab for EU's eksterne menneskerettighedspolitik er EU's strategiske ramme og handlingsplan for menneskerettigheder og demokrati European Instrument for Democracy and Human Rights (EIDHR), som blev vedtaget i juni 2012. EIDHR er EU's primære finansieringsinstrument til at støtte fremme af menneskerettigheder og demokrati udenfor EU. EIDHR forvaltes af EU-Kommissionen og supplerer den bistand, der ydes billateralt af EU-medlemslandene.

• Klik her for at læse mere om arbejdet med menneskerettigheder i EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik

Europarådets kerneværdier er: menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincipper. Den 5. maj 1949 underskrev 10 stater, herunder Danmark, Europarådets statut, og året efter blev Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) vedtaget. Tiltrædelse af Konventionen er nu et krav for optagelse i Europarådet, som er vokset til 47 medlemmer. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) pådømmer klager anlagt mod medlemslandene for overtrædelse af EMRK. 

Danmark deltager aktivt i drøftelserne i Europarådet om menneskerettighedssituationen i medlemslandene i Europarådets Ministerkomité, som bl.a. har til opgave at overvåge, at de domme, der afsiges af EMD, også bliver efterlevet.

Der findes også en række andre mekanismer, der overvåger menneskerettighedssituationen i medlemslandene, bl.a. Europarådets Menneskerettighedskommissær, som senest besøgte Danmark i maj-juni 2023.

• Klik her for at læse Kommissærens seneste rapport fra besøget

• Klik her for at læse den danske regerings kommentarer til rapporten

• Klik her for at læse mere om Europarådet og menneskerettigheder

• Link til andre menneskeretlige overvågningsmekanismer i Europarådet

Indsatsen for at fremme og beskytte menneskerettighederne - OSCE's Menneskelige Dimension - har været en del af OSCE's arbejde siden Helsingfors-slutakten i 1975, men arbejdet tog først for alvor fart efter den kolde krigs ophør.

I dag er Den Menneskelige Dimension, herunder valgobservation, set med danske øjne, blevet OSCE's centrale arbejdsområde, og danske valgobservatører deltager ofte i OSCE's arbejde. OSCE's kontor for demokratiske institutioner og menneskerettigheder (ODIHR) er ligesom de årlige møder (hvor landenes opfyldelse af deres forpligtelser gøres til genstand for gennemgang) en central del af Den Menneskelige Dimension.

Danmark støtter, at civilsamfundet inddrages tæt i OSCE's arbejde, og OSCE gennemfører en lang række seminarer og andre møder, hvor civilsamfundet spiller en meget aktiv rolle. OSCE har spillet og spiller fortsat en vigtig rolle i kraft af en række feltmissioner, især i det vestlige Balkan, Kaukasus og Centralasien, og OSCE yder også – bl.a. gennem ODHIR – konkret rådgivning om udarbejdelse og gennemførelse af menneskeretlig relevant lovgivning.

• Klik her for at læse mere om OSCE's Menneskelige Dimension