Gå til indhold

Bilaterale rådgivere

Bilaterale langtidsrådgivere

De bilaterale langtidsrådgivere indgår først og fremmest i samarbejde med Danidas partnerlande, og stillingerne opslås hovedsageligt med henblik på at gennemføre de programmer og projekter, som er aftalt med disse.

Ansættelsesvilkår

Danida-rådgivere udsendes efter aftale med modtagerlandet for en periode af normalt tre år. Lønomkostninger afholdes af Danida.

Ansøgere til rådgiverstillinger må påregne en periode på 6-12 måneder, før eventuel udsendelse finder sted. Danida har ikke mulighed for at skaffe arbejde til ægtefælle eller samlever.

Se Danidas reglement for langtidsrådgivere til højre på siden - disse giver oplysninger om udsendelsesvilkårene. Rådgivervilkårene er en integreret del af den kontrakt, som rådgiverne indgår med Danida inden udsendelsen.

Udenrigsministeriet har indgået kontrakt med Mercuri Urval A/S om rekruttering af rådgivere. Stillinger annonceres på Mercuri Urvals og Udenrigsministeriets hjemmesider samt andre relevante steder.

Spørgsmål kan rettes til 

Danida Advisers
[email protected]