Styrket regionalt samarbejde

Kongeriget ønsker at fremtidssikre Arktisk Råd, dvs. at Rådet får stadig større direkte betydning for de arktiske befolkninger. Arktisk Råd skal udvikles fra ”decision-shaping” til ”decision-making”. Rådets funktion som beslutningspåvirkende instrument over for nationalstaterne og internationale organisationer skal styrkes, og hvor det er muligt bør muligheden for egentlig beslutningstagen udvikles. Det er samtidig vigtigt at sikre samarbejde med alle lande og organisationer, som har betydning for Arktis, og som kan bidrage til samarbejdet i Rådet. Kongeriget har under formandskabet for Arktisk Råd 2009-2011 arbejdet for en styrkelse af Rådet bl.a. med etablering af et fast, fællesfinansieret sekretariat samt optagelse af nye permanente observatører.

• Arktisk Råd skal styrkes som den eneste relevante politiske organisation, som har alle arktiske stater og folkeslag som medlemmer – samtidig med, at Arktisk Råd skal samarbejde med alle relevante lande og organisationer med interesse for Arktis. Kongeriget vil lægge vægt på, at den menneskelige dimension, dvs. befolkningens levevilkår og velfærd, sikres en stadig større plads i samarbejdet.

Kongeriget vil fastholde formatet ”Arctic 5”, bestående af kyststaterne i Det Arktiske Ocean, Canada, Danmark/Grønland, Norge, Rusland og USA, som forum for spørgsmål af relevans primært for de fem kyststater, aktuelt først og fremmest kontinentalsokkelproblematikken. For så vidt angår kontinentalsokkelproblematikken deltager alle tre rigsdele, mens Færøerne sikres fortsat mulighed for indseende i evt. øvrige aktiviteter i dette forum. ”Arctic 5” er mødtes på ministerniveau to gange i henholdsvis 2008 og 2010 samt i en række tilfælde på embedsmandsniveau. Fælles for møderne var, at de angik forhold, der netop primært vedrørte disse kyststater.

• Kongeriget vil fremme sin arktiske strategi i alle relevante mødeformater, herunder ved eventuelle fremtidige møder i ”Arctic 5”-regi om konkret håndtering af fælles emner.

Med udgangspunkt i Europakommissionens meddelelse fra november 2008 vedtog Den Europæiske Union (EU) i december 2008 og december 2009 rådskonklusioner om Arktis og Europa-Parlamentet vedtog primo 2011 en betænkning om en bæredygtig EU-politik for Arktis. Såvel rådskonklusionerne som betænkningen er udtryk for den voksende interesse, EU har over for Arktis. Der lægges op til, at EU bør udvikle en samlet arktisk strategi. EU har i dag interesser i Arktis i form af bl.a. forskning og fiskeri og har indirekte betydning for Arktis ved f.eks. sin miljølovgivning. Desuden har EU og dets medlemslande interesser i transport og adgang til at kunne drage nytte af naturressourcerne i Arktis, herunder olie, gas og mineraler samt kritiske metaller, herunder sjældne jordarter.

Danmark, Færøerne og Grønland tilstræber et bredt og tæt partnerskab med EU. Det vil være i Kongerigets interesse, at præge udformningen og gennemførelsen af EU’s politikker, f.eks. indenfor energi, klima, fiskeri, fangst, udnyttelse af mineraler samt forholdet til befolkningerne og de oprindelige folk i Arktis, ligesom det for de dele af Kongeriget, som ikke er en del af EU, vil være af interesse at deltage i relevante EU-programmer i ønskelig og mulig udstrækning. Det vil yderligere være vigtigt, at EU’s involvering i Arktis sker på de arktiske befolkningers præmisser. Vi skal søge at undgå nye sager, hvor arktiske samfunds lovgivning, tradition, kultur og behov negligeres, som f.eks. EU’s forbud mod import af sælprodukter.

Det er af særlig betydning at fremme et godt forhold mellem Grønland og EU og udbygge de samarbejdsrelationer, som består mellem parterne. Herudover skal tilstræbes, at Færøerne gøres synligere i EU’s optik som en del af det arktiske samarbejde. Kongeriget vil arbejde for, at EU får en plads i Arktis, herunder i relevante institutioner som Arktisk Råd, hvor Kongeriget støtter EU’s ønske om status som observatør.

• Kongeriget skal aktivt bidrage til udformningen af EU-politikker relevante for Arktis og arktiske udfordringer, og i denne sammenhæng søge at sikre de arktiske befolkningers rettigheder og interesser. Kongeriget skal bidrage til, at EU får plads i internationale drøftelser om Arktis.
• Kongeriget samlet og hver Rigsdel for sig skal fremme udviklingen af samarbejdsrelationer mellem EU og henholdsvis Grønland og Færøerne.

Nordisk Ministerråd har afsat en bevilling til samarbejdsprojekter vedrørende det arktiske område og bidrager finansielt til Arktisk Råds arbejde. Herudover gennemføres en række samarbejdsprojekter af arktisk relevans i Nordisk Ministerråds forskellige fagministerråd. Kongeriget ønsker, at det arktiske aspekt af Nordisk Ministerråds arbejde både direkte og via fagministerrådene tildeles en større vægt såvel politisk som finansielt.

• Kongeriget vil fremme Arktis som tværgående fokusområde i Nordisk Ministerråds arbejde.

Vigtigt samarbejde i og om Arktis gennemføres også i en lang række andre organisationer end ovennævnte, for eksempel gennem NORA, det nordiske atlantsamarbejde (Færøerne, Grønland, Island og Kyst Norge), Vestnorden-samarbejdet (Island, Færøerne og Grønland) og i sektororganisationer, som f.eks. NAMMCO (North Atlantic Marine Mammals Commission – bestående af Island, Norge, Grønland og Færøerne). Hertil kommer organisationer, som f.eks. dækker fiskeri-, miljø- eller videnskabelige interesser.

• Samarbejdet vil blive søgt fremmet i og om Arktis i rækken af organisationer, som varetager regionale eller sektororganiserede interesser, herunder særligt Nora, Vestnorden- samarbejdet og NAMMCO.