Arktisk samarbejde om sundhed og social baeredygtighed

Det er en fælles kerneværdi for Danmark, Grønland og Færøerne at ville fremme befolkningens sundhed samt forebygge og behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning med respekt for det enkelte menneske, dets integritet og selvbestemmelse. Rigsdelene prioriterer en forebyggende og folkeoplysende indsats for at forbedre kostvaner, øge antallet af fysisk aktive mennesker, reducere rygning og skadeligt alkoholforbrug samt at fastholde fokus på risikogrupper bl.a. med henblik på at bekæmpe den øgede udbredelse af livsstilssygdomme. Rigsdelene prioriteter endvidere overvågning af befolkningens sundhedstilstand.

Grønland står i dag med en dobbelt udfordring fra både det gamle sygdomsmønster præget af forholdsvis høj spædbarnsdødelighed, ulykker og akutte og kroniske infektionssygdomme såsom tuberkulose, og samtidig et nyt vestligt sygdomsmønster domineret af kroniske og livsstilsrelaterede sygdomme.

På det miljømedicinske område udfordres Grønland af den langtrækkende udefrakommende forurening, der i stigende grad belaster de traditionelle fødemidler og befolkningens sundhed, ligesom uddannelse af fagprofessionelle samt rekruttering og fastholdelse af sundhedspersonale er en fortsat udfordring.

Grønland har i 2011 iværksat en sundhedsreform, som forventes fuldt implementeret i 2013. Sundhedsreformen vil gennem regionalisering af sundhedsvæsenet medføre større og mere lige adgang til sundhedsydelser for befolkningen, bedre økonomistyring og bedre muligheder for rekruttering og fastholdelse af sundhedsfagligt personale. Sundhedsreformen understøttes af det telemedicinske netværk, som er udviklet med inspiration fra Alaska og Norge.

Rigsfællesskabet understøtter samarbejde, der på en bæredygtig måde kan forbedre befolkningens levevilkår og sundhed, herunder ved udveksling af viden og ved øget brug af nye teknologiske muligheder, såvel inden for Kongeriget og det nordiske samarbejde som i samarbejde med eksisterende og nye partnere i det øvrige Arktis. Det gælder generelt, men også med særligt fokus på udsatte befolkningsgrupper, herunder børn og ældre samt psykisk syge. Rigsdelene vil fortsat i fællesskab drøfte sundhedspolitiske og andre sundhedsrelaterede udfordringer, herunder specialiserede behandlinger, bl.a. som opfølgning på den dansk-grønlandske aftale fra september 1998 om fortsættelse og udbygning af samarbejdet på sundhedsområdet. Rigsfællesskabet understøtter også bl.a. arktiske forskningssamarbejder vedrørende udvikling af best practices, folkesundhed og de sundhedsmæssige konsekvenser af forurening.

Nogle arktiske samfund er endvidere udfordret af sociale problematikker. For at modvirke en negativ social proces, er fokus på social bæredygtighed og social integration centralt for udviklingen i Arktis. Danmark og Grønland samarbejder tæt om bl.a. projekter og videnudveksling på socialområdet og Grønland udveksler desuden erfaringer med bl.a. Nunavut-regionen i Canada på familie- og ligestillingsområdet. Også i Nordisk Ministerråd er der sat fokus på forandringerne i Arktis i et kønsperspektiv.

Kongeriget vil videreudvikle samarbejdet på sundhedsområdet, herunder vedrørende akut- og specialiserede behandlinger indenfor Kongeriget – og for Grønlands vedkommende med Island - samt vedrørende uddannelse og rekruttering indenfor Kongeriget og gennem det nordiske og arktiske samarbejde.
Særligt med udgangspunkt i grønlandsk sammenhæng søges samarbejdet yderligere udviklet mellem arktiske partnere omkring fælles udfordringer. Styrket arktisk samarbejde kunne omfatte blandt andet forskning, evaluering samt udveksling af ”good/best practices” vedrørende infektionssygdomme, folkesundhed, telemedicin, kulturelt afstemt sundhedsbetjening samt det miljømedicinske område.
Det vil være en prioritet at øge samarbejdet i nordisk og arktisk regi om sundhedsberedskab vedrørende katastrofesituationer og andre akutte udfordringer for befolkningens sundhed.
Kongeriget vil i samarbejde med det internationale forsknings- og vidensmiljø fortsat fokusere på overvågning af befolkningens sundhedstilstand samt klimaændringernes og den globale forurenings betydning for befolkningens sundheds- og sociale vilkår i Grønland, mens Grønland har særligt ansvar for rådgivning og formidling internt af de moniterings- og forskningsresultater, som frembringes i Kongeriget og internationalt.
Kongeriget vil fremme arktisk samarbejde og videnudveksling om social bæredygtighed, herunder med fokus på befolkningernes deltagelse i nye muligheder i Arktis samt inddragelse i den internationale debat om fremtidens Arktis.