Selvbærende vækst og samfundsmæssig bæredygtighed

Det vil være en overordnet politisk prioritet for Kongeriget og særligt for Grønland over de kommende ti år at gribe de mange muligheder i Arktis for at skabe øget vækst og udvikling. De store økonomiske potentialer i Arktis skal realiseres med vægt på den menneskelige dimension, dvs. økonomisk og social integration af befolkningen, og under stærke miljøhensyn, så der skabes sunde, produktive og selvbærende samfund. Grønland er allerede i dag et samfund under hastig forandring, og befolkningerne i Arktis, herunder den grønlandske, må i fremtiden tilpasse sig endnu mere omfattende forandringer, som følge af klimaændringerne, samfundsudviklingen og erhvervsomlægninger. Det vil stille store krav til befolkningens omstillingsparathed og mobilitet at blive integreret i de nye muligheder i Arktis. Det vil også være en betydelig udfordring for Grønland at udvikle politikker, som ud fra målet om social og samfundsmæssig bæredygtighed, håndterer udsigten til markant udenlandsk arbejdskraftindvandring.

Der er tæt sammenhæng mellem realisering af naturressourcepotentialer og nye handels- og investeringsmuligheder, styrket forsknings- og uddannelsesindsats samt fremme af sundhed og social bæredygtighed, som er de områder, der særligt behandles i dette kapitel. Der er her tale om en række strategiske prioriteter for Kongeriget i relation til den økonomiske og samfundsmæssige udvikling i Arktis, men også andre områder er vigtige i relation til styrket økonomisk udvikling og diversificering af økonomien. Det gælder bl.a. udvikling af turismeerhverv og understøttelse af den generelle udvikling med tilstrækkelig infrastruktur.

I dag er turismen, næstefter fiskeri, det vigtigste eksporterhverv i Grønland, og turismeerhvervet har potentiale som væksterhverv også i fremtiden. Det gælder både for den landbaserede turisme og for krydstogtsturismen. Blandt fordelene ved krydstogtsturismen er, at også mindre byer og bygder langs kysten kan involveres i turismen. Den landbaserede turisme genererer langt den største omsætning, men er i dag afhængigt af få markeder, primært det danske. Derfor arbejder Grønlands Turistråd med udvikling af et nyt nationalt brand, som mere klart definerer Grønland som en adventure destination med fokus på bæredygtig turisme og som i højere grad henvender sig til det globale marked.

Infrastruktur er et centralt element i udviklingen af det grønlandske samfund, og for at sikre en langsigtet bæredygtig udvikling, nedsatte Naalakkersuisut i 2009 en transportkommission med henblik på en samfundsøkonomisk analyse af den samlede infrastruktur i Grønland. Kommissionens anbefalinger fra april 2011 vil indgå som et vægtigt element i de kommende politiske beslutninger om udviklingen af den grønlandske infrastruktur. Her skal bl.a. træffes beslutning om havne og lufthavnes placering. Disse projekter vil være omkostningstunge og derfor ses også på muligheder for privat deltagelse i finansieringen, ligesom muligheden for at råstofprojekter placeret nær byerne, kan indgå som potentiel finansieringspart i større bynære infrastrukturprojekter.

Læs om de seks dele af Kongerigets strategi for selvbærende vækst og samfundsmæssig bæredygtighed i Arktis i venstremenuen eller på følgende links:

• Høje standarder for udnyttelse af råstofforekomster
• Udnyttelse af vedvarende energipotentialer
• Bæredygtig udnyttelse af levende ressourcer
• Stærkere integration i international handel
• Vidensbaseret vækst og udvikling
• Arktisk samarbejde om sundhed og social bæredygtighed