Spring til indhold

Det nordiske og nordisk-baltiske samarbejde

Det nordiske samarbejde

Norden skal være verdens mest bæredygtige og integrerede region. Det er de nordiske statsministres vision for det nordiske samarbejde. De nordiske lande har et stærkt og velfungerende samarbejde, som bygger på fælles værdier, og som skaber værdi for landene og samtidig styrker Nordens globale position.

Det nordiske samarbejde er en af verdens mest omfattende regionale samarbejdsformer. Samarbejdet omfatter Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige samt Færøerne, Grønland og Åland.

Historisk er det nordiske samarbejde startet som et mellemfolkeligt samarbejde på græsrodsniveau, hvor bl.a. foreningen Norden har skabt et fundament for samarbejde og samhørighed i Norden.

Det nordiske samarbejde foregår i henholdsvis en formel og en uformel kreds. I begge kredse finder samarbejdet sted både på ministerniveau, blandt parlamentarikere og på embedsmandsniveau.

Det formelle nordiske samarbejde

Det formelle – eller institutionaliserede - nordiske samarbejde foregår dels inden for rammerne af Nordisk Råd, som er parlamentarikernes samarbejdsforum, dels i Nordisk Ministerråd, hvor regeringerne samarbejder. Samarbejdet omfatter de fem nordiske lande samt Færøerne, Grønland og Åland. Det juridiske grundlag for samarbejdet er Helsingforsaftalen, der trådte i kraft 1. juli 1962 og siden er revideret flere gange.

Nordisk Råd – parlamentarikernes samarbejdsforum

Nordisk råd blev dannet i 1952 og består af 87 medlemmer, som er valgt af deres respektive parlamenter. Parlamentarikere fra Grønland, Færøerne og Åland deltager som del af henholdsvis den danske og den finske delegation. Den daglige ledelse varetages af præsidiet, der består af en præsident, en vicepræsident og 12 øvrige medlemmer.

Nordisk Råds opgave er at tage initiativer og rådgive de nordiske ministre samt at kontrollere de nordiske regeringers gennemførelse af beslutninger om nordisk samarbejde. Rådet afholder en årlig session, hvor alle medlemmerne mødes i plenum, og også repræsentanter for regeringerne deltager i debatten af aktuelle nordiske emner med rådsmedlemmerne.

Læs mere om Nordisk Råd

Nordisk Ministerråd – regeringernes samarbejdsforum

Danmark har formandskanet for Nordisk Ministerråd  i 2020. Du kan læse formandskabsprogrammet her.

Nordisk Ministerråd blev etableret i 1971. Det er et eksempel på et klassisk mellemstatsligt samarbejde, hvor beslutninger træffes med enstemmighed mellem medlemslandene. Formandskabet for Ministerrådet går på tur mellem de fem nordiske lande for et år ad gangen og assisteres af generalsekretæren og et sekretariat, der har til huse i København. Danmark har formandsskabet for Nordisk Ministerråd i 2020.

Nordisk Ministerråd har til opgave at varetage samarbejdet mellem de nordiske regeringer samt Grønlands, Færøernes og Ålands ledende organer. Indenfor rammerne af ministerrådets budget støttes en række projekter og programmer inden for områder, hvor der er en klar synergieffekt at opnå ved fælles nordiske indsatser, som fx forskning og innovation, kultur og miljø. Med visionen for Nordisk Ministerråd vedtaget i august 2019 vil fokus fremadrettet i høj grad være på at hæve de fælles ambitioner inden for klima og bæredygtighed.


Statsministrene har det overordnede ansvar for samarbejdet i Ministerrådet, men i praksis den daglige ledelse delegeret til ministeren for nordisk samarbejde.  De nordiske samarbejdsministre mødes fire til fem gange årligt. Statsministrene mødes dog også regelmæssigt, normalt to gange om året.

Ud over stats- og samarbejdsministrene består Nordisk Ministerråd en række forskellige fagministerråd.

InfoNorden kan man finde information og rejse spørgsmål om at arbejde, studere eller drive virksomhed i et andet nordisk land. Man kan også kontakte InfoNorden, hvis man søger information om nordisk støtte og tilskud.

Læs mere om Nordisk Ministerråd

Det uformelle nordiske samarbejde

Det uformelle nordiske samarbejde vedrører først og fremmest samarbejdet på enkelte områder, hvor der ikke eksisterer et ministerråd. For eksempel afholdes regelmæssige møder mellem de fem nordiske lande på det udenrigspolitiske (det såkaldte N5-format), forsvarspolitiske og bistandspolitiske område.
Der er et omfattende uformelt praktisk samarbejde mellem de nordiske landes ambassader og repræsentationer i udlandet. Gode eksempler er det fælles nordiske ambassadekompleks i Berlin og det Nordiske Hus i Yangon.

Det nordisk-baltiske samarbejde

De baltiske lande er i de senere år blevet knyttet tættere til såvel det formelle som uformelle nordiske samarbejde. I dag indgår de fem nordiske (Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige) og de tre baltiske lande (Estland, Letland og Litauen) et uformelt og tæt samarbejde. Inden for dette samarbejde har der udviklet sig en praksis, hvor bl.a. de nordiske stats- og udenrigsministre årligt mødes med deres baltiske kollegaer for at drøfte spørgsmål af interesse for regionen (det såkaldte NB8-format).

 

Kontakt

Kontoret for EU-Koordination og Nordisk Samarbejde (EKN)
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K

 

E-mail: ekn@um.dk